»Danmarks dyreste galehus«. Det var velkomst-salutten i Ekstra Bladet 17. januar 2009, da DR Koncerthuset omsider - med næsten to års forsinkelse og en budgetoverskridelse på en milliard kroner - kunne slå dørene op for publikum.
Mange havde da også rystet på hovedet over valget af den franske stjernearkitekt Jean Nouvel og hans vision om et koncerthus, hvor selve koncertsalen svævede over resten af bygningen som en meteor, der var landet i en blåfrossen isblok på en bar mark i Ørestad.
Oprindeligt lød budgettet på 600 mio. kroner, men inden bestyrelsesformand Michael Christiansen kunne byde Dronning Margrethe, Prins Henrik og alle de øvrige 1.800 gæster velkommen til den festlige åbningskoncert, var byggesummen nået op på svimlende 1,6 mia. kroner - hvilket var stærkt medvirkende til den sparerunde, der i 2007 kostende tæt på 500 DR-medarbejdere jobbet.
Og trængslerne var ikke slut endnu. Efter åbningen blev koncertsalens akustik, som var lagt i hænderne på den verdensberømte japanske akustiker Yasuhisa Toyota, haglet ned af flere musikanmeldere. Også publikum svigtede, så adskillige koncerter måtte aflyses gennem hele det første år. Det fik ledelsen til at satse på andre, mere folkelige arrangementer, blandt andet lagde den fine koncertsal scene til, at stjernebokseren Evander Holyfield kunne give danske Brian Nielsen en regulær omgang tæsk. Hvilket fik det klassiske publikum til at skose DR for at svigte koncertsalens hovedformål.
Berigelse for musiklivet
Men alt det er glemt, når DR Koncerthuset i morgen aften fejrer sit 10 års jubilæum med festkoncert og besøg af den verdensberømte pianist Sir András Schiff.
Koncerthuset er en berigelse for det københavnske - og danske - musikliv, for DR som institution og ikke mindst for DR SymfoniOrkestret, der har koncertsalen som sin faste base, lyder vurderingen både inden for og uden for statsradiofonien.
»Det er en fremragende sal, den er fantastisk smuk, den har den helt rigtige størrelse, og efter at akustikken er blevet justeret, klinger musikken virkelig godt,« siger Bertel Krarup, rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, der især har den klassiske musik for øje - og øre.
»Vi manglede i København netop en sal af den størrelse. Nu har vi den koncertsalsdækning, København som en europæisk hovedstad bør have.«
Ulla Millmann, solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret siden 1994, er også begejstret:
»Koncertsalen har i den grad højnet orkestret, fordi den har en akustik, hvor man kan høre alt. Ingen kan gemme sig. En sal, der umiddelbart lyder godt, kan dække over dine skønhedsfejl. Denne sal afslørede os, så vi måtte øve endnu mere, og det har gjort os til et bedre orkester,« siger hun.
»Derfor betyder det utroligt meget, at vi kan øve i salen, for det er der, vi afgør, hvor kraftigt eller svagt, vi skal spille, og det er der, vi udvikler os.«
Mere lyst til levende musik
Frem mod DR Koncertsalens åbning frygtede mange, at København ville få en overkapacitet af koncertsale, som ville gå ud over byens øvrige koncertarrangører. Men den frygt er gjort til skamme, i hvert fald hvad angår den klassiske musik, mener Bertel Krarup.
»DR SymfoniOrkestrets koncerter er i den grad en publikumsmagnet. Men koncerterne i konservatoriets koncertsal, hvor også Copenhagen Phil holder deres koncerter, har masser af publikum, faktisk flere, end før Koncerthuset åbnede. Så den gode historie er, at DR Koncerthuset har været med til at stimulere interessen for klassiske koncerter i København,« siger han.
Det samme mener Jens Nielsen, indehaver af konsulentvirksomheden Artana, der som forsker og rådgiver har fulgt det københavnske kulturliv tæt i årtier.
»Koncerthuset har bidraget til en større interesse både for at høre klassisk musik og for i det hele taget at opleve levende musik,« siger han.
Derfor mener han heller ikke, at de rytmiske koncerter i Koncerthuset er gået ud over byens andre spillesteder.
»Spillestederne har været gode til at finde deres niche i det nye marked,« siger han.
På spillestedet VEGA bekræfter kommunikationschef Ditte Sig Kramer, at der de senere år har været en voksende interesse for livekoncerter, og at VEGA i dag kører godt.
»Men de første år var det hårdt med den øgede konkurrence. Ikke mindst fordi Koncerthuset åbnede på et tidspunkt, hvor vi i forvejen var presset, bl.a. som følge af finanskrisen,« siger hun.
»Vi er stadig opmærksomme på, hvad der foregår i Koncerthuset, men vi oplever dem ikke som en særlig konkurrent i forhold til andre, f.eks. Royal Arena,« siger hun.
Til gengæld mener hun, der er tale om konkurrenceforvridning, når DR kører radiospots på landsdækkende radio med opfordring til f.eks. at købe gavekort til Koncerthusets arrangementer.
»Den landsdækkende markedsføring har vi andre jo ikke adgang til,« siger hun. »Og så er vi kede af, at DR stort set er holdt op med at transmittere fra andre spillesteder, efter at de har fået deres eget koncerthus. Det må være en del af DRs public service-forpligtelse, at man også giver et billede af den rytmiske musik ude på spillestederne.«
Tredoblet publikumstal
Når Kim Bohr, chef for DR Koncerthuset, Kor og Orkestre, ser tilbage på de forløbne 10 år, kan han ikke mindst glæde sig over næsten en tredobling af publikumstallet - fra ca. 120.000 det første år til flere end 350.000 gæster i 2017.
»Vores styrke og det, som er min ambition, er, at vi er et sted, hvor folk rigtig gerne vil komme. Det gælder både publikum og professionelle,« siger han. »Det er fuldstændig afgørende for os, at de rigtige folk vil komme her og arbejde med os. Solister, orkestre, dirigenter, artister - vi skal tiltrække de bedste. Og det kan vi, fordi vi har gode faciliteter og et godt publikum, og fordi huset med sin kombination af medier og levende musik i alle forskellige genrer er unikt i verden.«
Derfor er det også helt essentielt, at Koncerthuset fortsat skal være en del af DR, fastslår han.
Så sent som i 2017 kom såvel kulturminister Mette Bock (LA) som Dansk Folkeparti ellers med forslag om at udskille Koncerthuset med kor og orkestre fra det øvrige DR. Planerne blev dog lagt ned igen, efter at et ekspertudvalg konkluderede, at det ville gøre det mærkbart dyrere at drive Koncerthuset, og at der var risiko for, at formidlingen af den klassiske musik på DRs TV- og radiokanaler ville blive svækket.
»Koncerthuset og alt, hvad vi kan her, er en hjørnesten i public service. Vores opgave i dag er den samme, som Emil Holm i sin tid lagde ud med - at lave fantastisk livemusik og få den ud til danskerne. Forskellen er blot, at Emil Holm kun havde én kanal, i dag har vi uendeligt mange flere,« siger Kim Bohr.
»Da Koncerthuset åbnede, erklærede man den store sal for uegnet til TV. Det har heldigvis vist sig at være helt forkert. Vi laver masser af TV fra salen, både store shows og akustisk musik, og med f.eks. P3 Guld er salen blevet hele Danmarks koncertsal.«
Tre millioner til koncert
DR har også lige indgået aftale med distributionsselskabet Euro Arts, som distribuerer symfoniorkestrets koncerter til 40 lande over hele verden. Og man er på vej med et helt nyt livestream-koncept, Radio i Farver, der skal sende alle torsdagskoncerterne ud på nettet i samarbejde med P2.
»Vi arbejder hele tiden på at skabe nye formater og nå nye målgrupper, f.eks. med vores film- og gamer-koncerter. Uddrag fra en af vores allerstørste successer, sidste års koncert »Duellen – Morricone trækker først«, har foreløbig haft 80 mio. visninger på verdensplan. Årligt oplever tre millioner danskere koncerttransmissioner fra koncerthuset via DR. Vi er oppe i nogle tal, som vi ikke kunne drømme om for få år siden, og alt det kunne slet ikke lade sig gøre, hvis vi var blevet løsrevet fra DR,« siger Kim Bohr.
»Vi skal udnytte den energi og knowhow, der findes i et stort mediehus, til at få kunsten ud til folk.«
Det samme mener Henrik Friis Vilmar, fællestillidsmand for journalisterne i DR:
»Det er vigtigt, at en kulturinstitution som DR også har den tætte tilknytning til kulturlivet, som koncerthuset giver os mulighed for,« siger han.
»Jeg er sikker på, at vi løfter en kæmpe public service-forpligtelse på det område. Derfor er koncerthuset et stort aktiv for os.«
