DR igen til debat: »Der var måske nogle, der troede, at kampen om DR skulle til at stilne af«

Der er ingen tvivl om, at DR er en politisk slagmark. Det blev tydeligt under den forrige regering, og det er tydeligt nu, hvor det er Joy Mogensens mål at fjerne de planlagte besparelser. Men debatten om DR fylder uforholdsmæssigt meget og skygger for store udfordringer, lyder kritikken.

Kulturminister Joy Mogensen (S) vil fjerne resten af de besparelser, DR ellers blev pålagt under den forrige regering. For vi befinder os lige nu i en »frihedskamp«, lyder det fra ministeren. Men er kampen mod de internationale techgiganter en, der kan vindes? Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Med regeringens finanslovsudspil er DR endnu engang blevet en politisk kampplads. Den tidligere VLAK-regerings og Dansk Folkepartis planlagte besparelser på DR skal ifølge udspillet delvist rulles tilbage. Til stor fortrydelse for blandt andre Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

VLAK-regeringen sparede på DR, nu vil den nuværende regering det modsatte. Det politiske tovtrækkeri om statsstøttede medier ser ud til at fortsætte. Og det er ifølge nogle et problem:

Søren Schultz Jørgensen, medieekspert

»DR-diskussion har skygget for meget, og jeg håber sandelig også, vi kommer til at diskutere noget andet,«


»Den politiserede diskussion om DR har fået lov til at fylde alt, alt, alt for meget i forhold til, hvilke behov og udfordringer der egentlig er med offentligheden og nyhedsformidlingen i Dammark,« siger medieeksperten Søren Schultz Jørgensen.

Han er ph.d. i mediesociologi, journalist og forfatter og mener, at det på ingen måde er overraskende, at regeringen lægger op til at sløjfe besparelserne på DR. For der har altid været kamp om DR, ligesom Radio24syv-sagen har været en politisk slagmark, siger han.

»Der var måske nogle, der troede, at kampen om DR skulle til at stilne af. Men det ser ud, som om det ikke er tilfældet. De fleste havde vel egentlig også regnet med, at den nuværende regering ville ændre ved de planlagte nedskæringer på DR,« siger han og fortsætter:

»Den tidligere regering udmærkede sig ved overhovedet ikke at forholde sig til de store teknologivirksomheder. Der kom rapporter om globaliseringen af danskernes medieforbrug, uden at man kulturpolitisk forholdt sig til det. I stedet kom det hele til at handle om, at man skulle skære på DR, og om Radio24syv og om efterfølgende udbud,« siger Søren Schultz Jørgensen.

Til kamp mod Netflix

Det er kulturminister Joy Mogensens (S) mål, at styrkelsen af DR skal fungere som et bolværk mod tech-giganter som Netflix og HBO. På Facebook kalder hun dansk public-indhold på nettet for »en af vores tids største kulturelle og demokratiske frihedskampe«.

Men kan DR og public service-tanken virkelig fungere som værn mod de internationale techmastodonter?

Det korte svar er nej, siger Lasse Jensen. Han er medieskribent på Information, tidligere lektor på Syddansk Universitet og tidligere ekstern lektor i journalistik på Roskilde Universitet.

»Det tror jeg bliver rigtig svært. Tiltrækningskraften fra Netflix og andre internationale mediegiganter er jo så stor, at den er meget svær at modstå,« siger han.

Men netop fordi konkurrencen fra udlandet er så stor, er der brug for offentlig støtte til medier, mener Lasse Jensen. For de danske medier – hvad enten de er private eller er offentligt finansierede – bidrager med noget andet til mediebilledet end udenlandske medier:

»Netflix ville aldrig satse på nicheindhold på dansk, fordi markedet er for småt. Derfor har vi brug for DR og TV 2,« slår Lasse Jensen fast.

At DR og TV 2 har råd til at bruge mange penge på dansk indhold, øger også kravene til Netflix. Det er budskabet fra Mark Ørsten, der er professor i journalistik ved Roskilde Universitet.

»De fleste forbrugere foretrækker nationale kulturoplevelser. Så hvis Netflix skal konkurrere med den høje kvalitet fra DR og TV 2, skal de altså bruge nogle penge på den danske film- og TV-branche,« siger Mark Ørsten, der også mener, at konkurrencen fra Netflix tvinger DR og TV 2 til at oppe sig.

For nylig stod DR og Google ansigt til ansigt i et opgør om, hvad det er passende at vise i børnefjernsyn. Google mente, at Kristian Gintbergs brug af bl.a. lakridspiber var langt over stregen, og fjernede midlertidigt DRs Ramasjang-app fra Google Play. »Det er jo helt på Månen,« lød det dengang fra Joy Mogensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Vierø, DR.

Techgiganternes store bøffer

Men om DRs egenproduktioner reelt har mulighed for at konkurrere med de internationale techgiganter med de store muskler, er svært at svare på, lyder det fra Søren Schultz Jørgensen. Det kommer helt an på, hvordan midlerne, som DR måske kan se frem til at få lov til at beholde, bliver brugt.

»Hvis DR med de midler, DR har, ikke kan hamle op med de internationale konkurrenter, er der ingen, der kan. Det retoriske spørgsmål er jo: Er der overhovedet nogen, der kan det? Men man skal passe på med at reducere mediepolitikken til danskernes kamp mod techgiganterne. For problemet er i virkeligheden større. Det handler om et fragmenteret mediebillede. Det handler ikke kun om, at Netflix, Google og alle de sociale medier er med til at rive tingene fra hinanden,« siger Søren Schultz Jørgensen.

»Hele vores medieudbud er simpelthen så fragmenteret i det hele taget. Så det er nødvendigt at stille spørgsmålet: Hvordan kan man skabe samling på borgernes samtale og borgernes debat.«

DR skygger for meget

Selv om det danske mediebillede er fragmenteret, er det tydeligt, i hvilken retning danskerne kigger, når de skal finde nyhedsindhold. Ifølge forskning fra Reuters Institute og Oxford University er DR og TV 2 danskernes klart foretrukne nyhedskilder – mere end halvdelen får på ugebasis stillet nyhedstrangen hos TV 2 eller DR.

Mark Ørsten fra Roskilde Universitet nævner det for at understrege, at DRs indhold har en markant position i landet.

»Til en vis grad kan DR godt være et bolværk mod techgiganterne. Danskerne får i høj grad deres nyheder fra public service-nyhedsmedierne, og tilliden til danske medier generelt er langt højere end til eksempelvis nyheder fra sociale medier,« siger han.

Hvis danskerne ikke skulle betale licens, kunne de selv købe adgang til de private medier, de foretrækker. Men ifølge Mark Ørsten er det pudsige, at man ved at støtte det tidligere TV- og radiomonopol DR faktisk kan undgå monopoler:

»Det gode ved det danske mediesystem er netop, at der både er statslige og private medier. Ligesom det danske arbejdsmarked generelt er en blanding mellem offentligt og privat, så er det også sådan med vores medier. Forskning viser, at rent markedsbaserede mediemodeller ofte har større risiko for monopoldannelser,« siger Mark Ørsten.

Medieeksperten Søren Schultz Jørgensen er faktisk tilfreds med, at regeringens udspil om DR kommer nu i et finanslovsudspil og ikke under de egentlige medieforhandlinger. For det kan ifølge ham medføre, at DR ikke kommer til at fylde det hele under medieforhandlingerne.

Ifølge Søren Schultz Jørgensen er der især to problemer, der trænger sig på. Og der er tale om store udfordringer, lyder det.

»Det ene er, hvordan vi engang imellem får borgerne til at forholde sig til det samme og skabe en sammenhæng. Og dér er DR og TV 2 centrale. Det andet spørgsmål er det regionale perspektiv, for findes der områder i Danmark, som ikke længere har ordentlig nyhedsjournalistik og nyhedsformidling? DR-diskussionen har skygget for meget, og jeg håber sandelig, at vi også kommer til at diskutere noget andet.«