Ditte Okman: »Det er de tre ben på livsskamlen, der er blevet losset væk under mig lige nu«

Kort efter, at radioværten Ditte Okman afleverede manuskriptet til sin bog »#tyndogrig«, der udkommer mandag, undergik hendes eget liv flere dramatiske ændringer, som hun stadig mærker konsekvenserne af. Vi har besøgt den nyslåede forfatter midt i hendes turbulente liv.

Radioværten Ditte Okman kan nu også skrive forfatter på CV'et. I dag udkommer hendes bog »#tyndogrig«. Oscar Scott Carl

Ditte Okmans toetagers lejlighed i det centrale København er et hjem i opbrud. Overalt ligger der sammenfoldet tøj, og der står halv fyldte kasser i alle rummene. Noget er skævt. Om få dage flytter hun ind i sin egen lejlighed. Alene. Efter hun afleverede manuskriptet til sin bog “#tyndogrig”, der udkommer i dag, har hun offentlig fortalt, at hun og hendes mand gennem 11 år skal skilles.

I bogen skriver du om folks ofte åndssvage og ubegrundede skilsmisser, og du skriver i din bog, at du og din mand, Mark, i hvert fald bliver sammen. Nu så jeg så forleden, at I skal skilles?