Hvor stor en regning kommer et barn til at betale, når forældrene konsekvent har uorden i tilværelsens penalhus? Det spørgsmål forsøger DR at besvare i sin nye portrætdokumentar »Mere voksen end Bjerrehuus«, hvor vi følger Oscar Bjerrehuus, søn af Danmarks mest kendte herremodel, Oliver Bjerrehuus, og smykkedesigner Anna von Lindholm. Forældrene er forlængst skilt, men er i dag tætte venner, og 17-årige Oscar er ved at tage hul på en voksentilværelse, der allerede er mere målrettet og struktureret end forældrenes. Han arbejder seriøst med sin spirende modelkarriere, har fast kæreste og er på vej mod den studentereksamen, som mor og far aldrig fik i hus.
Oliver Bjerrehuus og Anna von Lindholm lægger ikke skjul på, at de har givet den alt, hvad den kunne trække, da de som unge festede i New Yorks narkohærgede modelmiljø. De har aldrig, heller ikke efter hjemkomsten, bekendt sig til det typiske danskerliv med realkreditlån og forældreintra, men i stedet omfavnet tilværelsens samsurium af rock’n'roll, rakkerliv og uåbnede rudekuverter. Oscar Bjerrehuus er et produkt af en opvækst, hvor farmands pubertet aldrig stopper (det gør morgenfesterne heller ikke), mor indimellem går psykisk ned, og soundtracket til det meste af barndommen har været forældrenes skænderier med skiftende kærester. Men miraklet er sket. Ud af den uendelige jagt på rene sokker i vasketøjsbunkerne og forældrenes generelle uvilje mod voksenlivet, er vokset dét, som Oliver Bjerrehuus betegner som »sit mesterværk«: En skøn og sympatisk 17-årig, som insisterer på orden i galskaben og midt i forældrenes kaos har udviklet sin egen voksenidentitet i turbofart.
»Mere voksen end Bjerrehuus« er historien om, hvad der sker, når landets ældste teenager bliver far, men hellere vil være sønnikes lumre og halvpinlige roommate. Men jeg synes også, at serien rummer en grundinteressant fortælling om den modstandskraft, det uperfekte forældreskab kan generere. I en tid, hvor børn konsekvent curles langt ud på uselvstændighedens overdrev, er der noget sært livsbekræftende ved at se et positivt, ikke-klynkende resultat af en kaotisk barndom.
Heldigivis kan det gå godt, selv om det går galt. Især når fællesskabet rækker armene ud og tager fat, der hvor forældrenes formåen stopper. Den begavede familieven Mogens yder fast lektiehjælp, Suzanne Bjerrehuus leverer købmandsvarer og farmoderlig stabilitet og kammeratens hippiemor nærvær i en tilværelse, hvor der aldrig har været ro ret længe ad gangen. Oscar har for længst lært sig selv en af livets vigtigste lektier: If you don’t know how, know who, og han ligner beviset på, at alt sammen nok skal gå, selv om der ikke serveres glutenfri veganermad på faste tidspunkter i dæmpet middelklassebelysning.
Vores persona skabes i lige så høj grad af det, vi udfordres af, som det, vi får kørt ind med curling-gaffeltrucken. Der er gudskelov håb, også for dem, der lige så ofte er vågnet op til en morgenfest som et musseldækket morgenbord.
Mere voksen end Bjerrehuus.
Dokumentarserie på DR3. Alle fire afsnit er tilgængelige på DR.dk/TV.
