Det begynder med håbet:
Tilbage i juli forsøgte Sankt Lukas Kirken, i hjertet af Aarhus, sig med noget nyt: Som optakt til en ny superligasæson lavede man en AGF-andagt, hvor præsten prædikede om nederlag og sejre, hvor kirken var pyntet med blåt og hvidt, og hvor et pigekor - klædt i AGF-trøjer - forvandlede fansenes brølesang til englemusik.
Selvfølgelig var kirken stuvende fuld af hvidklædte AGF-fans, og selvfølgelig indleder gudstjenesten dokumentaren »AGF - mellem håb og håbløshed«, som Eurosport har sendt hen over efteråret, og hvor det fjerde - og sidste - afsnit blev sendt søndag.
Dokumentaren er en opfølger til sidste års dokumentar om Randers F.C, hvor seere som noget nyt kom med helt ind i omklædningsrummet, bestyrelseslokalet og til ledelsesmøder mellem trænere og direktører. Ligesom sidste år har man optaget afsnittene og sendt dem løbende. Med andre ord aner ingen, hvor det slutter, når det første afsnit bliver sendt.
AGF er naturligvis en interessant case. I årtier har klubben været dansk fodbolds store paradoks. Man nyder massiv opbakning fra Aarhus og omegn, eller som Claus Steinlein, sportsdirektør i FC Midtjylland, misundeligt bemærker til AGFs træner, David Nielsen, i det første afsnit:
»l skal bare lige prutte en gang, og så er der gang i den.«
Men trods opbakningen har det alligevel vist sig noget nær umuligt at skabe et godt fodboldhold og en sund forretning i Aarhus. AGF er rykket ned tre gange siden 2006, og klubben giver fortsat underskud den dag i dag.
Forsigtig optimisme
Alligevel er der som altid optismisme inden den nye sæson. Holdets træner, David Nielsen, har siden sin ankomst i januar løftet holdet og skabt et stabilt fundament, og med sin ligefremme stil og direkte facon har han for længst vundets aarhusianernes kræsne hjerter.
Og i de første afsnit synes seriens titel da også næsten misvisende, for AGF kommer forrygende fra start med otte ubesejrede kampe i streg. Det hele kulminerer sidst i september hjemme mod Brøndby, hvor et propfyldt stadion kan se de lokale helte vinde 3-2 i en medrivende kamp.
Men så melder den hverdag, som AGF-fans er blevet alt for forvænt med, sin ankomst. Den lange sommer er blevet til efterår, og AGF har tabt fem kampe på stribe - heriblandt en pokalkamp mod upåagtede Næstved. Vi er tilbage ved håbløsheden.
Hvor sidste års udsendelser om Randers syntes særlig optagede af spillerne, trænerne og hverdagen i en fodboldklub, synes fortællingen i år i højere grad at centrere sig om byen, klubben og de aktører, der på godt og ondt er en del af historien om AGF. Det fungerer godt. Især fordi holdet bag er lykkedes med at finde karismatiske hovedpersoner.
Vi møder Jan Schouby, der som chefredaktør for den lokale avis, Aarhus Stiftstidende, synes fanget mellem ønsket om at bidrage konstruktivt til klubbens udvikling og samtidig være kritisk over for samme.
Vi følger den lokale dreng, Jens Stage, der på rekordtid er blevet både stamspiller, anfører og fansenes kæledægge, og som nu skal vænne sig til det pres og de forventninger, der følger med.
Vi følger den sammenbidte sportschef Peter Christiansen, der har det utaknemmelige opdrag at skabe et tophold med meget begrænsede ressourcer, og som på transfervinduets sidste dag i august skal gamble og jonglere med millionhandler, menneskeskæbner og klubbens velbefindende.
»I guess some things never change,« sukker han ind i mobiltelefonen, da en handel går i vasken kort for deadline.
Og vi møder selvfølgelig cheftræneren David Nielsen, der som aktiv spiller selv var involveret i massevis af kontroverser og skandaler, og som nu bruger den erfaring til at operere i en klub, der er blevet utallige dygtige træneres Waterloo.
Navnlig David Nielsen er en gave til dokumentarserien. Ikke alene er han kæk og underholdende i sin tilgang til både spillere og direktører, han er også reflekteret og begavet, som når han i det sidste afsnit åbner op og taler om sine egne fejltagelser som spiller, om at være far for tre børn og samtidig jagte sine egne drømme og om at miste sin mor som ung mand.
Og læg så dertil, at hans teamtalks i omklædningsrummet har Youtube-faktor:
»We are fucking predators!,« hvæser han til spillerne inden første sæsonkamp.
Det er selvfølgelig taknemmeligt at lave dokumentarserier om fodbold, hvor dramaet aldrig er længere end et stolpeskud væk, men holdet bag denne lykkes igen i år med at gøre fortællingen til noget større: Det forunderlige er jo ikke, at Aarhus har svært ved at skabe et stabilt fodboldhold, men derimod at fans og spillere trods årtiers skuffelse bliver ved at tro og håbe på, at de bedre tider kommer nu.
Serien er naturligvis særlig interessant for fodboldtilhængere - og navnlig for AGF-fans som denne signatur, men den er også relevant for mange flere: Det er ikke bare historien om en dansk fodboldklub, der har svært ved at præstere. Det er i lige så høj grad fortællingen om at turde drømme stort med den risiko, at skuffelsen bliver dobbelt så tung.
Mandag aften spillede AGF i øvrigt i Farum mod F.C Nordsjælland: Det blev til et 0-1 nederlag på et selvmål fem minutter før tid. Håbløst.
»AGF - mellem håb og håbløshed«. Dokumentarserie på Eurosport. Alle afsnit er frit tilgængelige på www.eurosport.dk
