Det regner med kometsplinter og stereotyper i amerikansk action

FILMANMELDELSE: De sorte er gode, kvinder har hjerter af guld og kernefamilien giver livet mening i katastrofefilmen »Greenland«, der har mere travlt med at moralisere end med at få handlingen til at hænge sammen.

 

Findes der noget mere livgivende end en bredskuldret helt, der har ægteskabelige problemer såvel som et Grand Canyon af bekymringsrynker i panden, men som alligevel redder hele jordkloden – og især sin familie – fra en skæbne værre end døden?

Historien er fuld af katastrofefilm, der som genre er en god undskyldning for at kombinere action med en forsikring om at verden nok skal bestå – vi beskytter dem, vi elsker.

Den morale får da også på alle tangenter i »Greenland« – en af de første film, der får international premiere efter den kollektive nedsmeltning af verdens biografer under coronapandemien.

Hollywoods bedste bud på en professionel hængemule, Gerard Butler, er familiefaderen John, der forsøger at holde sammen på resterne af det, der engang var en lykkelig familie.

Hans kone, Allison (Morena Baccarin), lader ham pleje sin dårlige samvittighed over en antydet affære i gæsteværelset, mens parrets syvårige søn, Nathan (Roger Dale Floyd), er lige præcis så sød og blodfattig, at man håber, at han overlever både skilsmisse og den naturkatastrofe, der ret hurtigt bringes på banen.

»Jeg forlader dig aldrig,« siger John (Gerard Butler) til sin søn Nathan – og så kan man jo selv tænke over, om det nu også kommer til at holde i filmen »Greenland«. Fold sammen
Læs mere
Foto: SF Film/Daniel McFadden.

Jorden bliver snart ramt af en komet, og den amerikanske regering har udvalgt en særlig gruppe mennesker, der som en human udgave af Noahs Ark vil komme om bord på et fly, der vil bringe dem til underjordiske bunkere i Grønland – et forjættet land, der gennem hele filmen omtales som en sikker havn, hvor amerikanerne kan overleve angrebet, der vil udslette 75 procent af planetens dyre- og planteliv.

Dette skaber selvfølgelig kaos blandt de heldige og de misundelige, og filmens stærkeste scener ligger så afgjort i den første halvdel, hvor John og familien kæmper for at komme frem til flyet. Det er her, der må træffes dramatiske valg, og hvor desperationen får alle til at vende sig mod hinanden.

Det er også her, hvor John er skyld i, at et fly med uskyldige eksploderer, fordi han skal redde sin søn. Ikke at vi skal græde eller tænke over den slags, bevares, den lille søn har nemlig sukkersyge og skal reddes – koste, hvad det vil. Eftertænksomheden er ikke overdoseret i »Greenland«.

Alle sorte er gode, alle kvinder har guldhjerter

Hen over stok og sten går det, mens kometsplinter og stereotypiske fremstillinger regner om ørene på vores helt. Alle sorte er hjælpsomme, alle kvinder har et hjerte af guld, og alle mænd er utroligt handlekraftige – uanset om de er gode eller onde.

Der er flere flotte scener, men de helt afgørende vendepunkter forsvinder, som vi kommer længere ind i handlingen, og alt overskygges af den cementtykke pointe om, at John og Allison skal få ægteskabet på ret køl, hvilket lanceres med mange elendige replikker og ømme tilbageblik af den slags, som Terrence Malick laver stor filmmagi ud af. Her virker billederne af den lykkelige familie mere som en unødvendig stopklods midt i kampen for planetens, undskyld, de udvalgtes, overlevelse.

De fleste katastrofefilm har et hjerte for kernefamilien, der ofte står som det bankende holdepunkt midt i en kaotisk og omskiftelig verden – hvis bare vi holder sammen, skal vi nok klare den. Ikke nogen dårlig pointe i en tid, hvor man kan tvivle på, at verden også vil stå i morgen.

Desværre dyrkes moralen ud over alle grænser i »Greenland«, der har mere travlt med at vise nødvendigheden af opretholde familiens lykke end i at få handlingen af sted. Til sidst sidder man næsten og venter på, at jorden går under. Og det er trods alt næppe meningen.

»Greenland«. Instruktør: Ric Roman Waugh. Medvirkende: Gerard Butler, Morena Baccarin, Roger Dale Floyd. Varighed: 119 minutter.