Det kan da også noget at være lukket inde med en flok af skrigende afkom og en ægtefælle, man i forvejen har været træt af at kigge på i ti år. Hvorfor ikke tage en tur mere?

Fra den ene pandemi til den anden, en racistisk fisk og Dansk Folkepartis SoMe-strategi. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

Navnet på medicinalvirksomheden Gilead er komisk, da det også er navnet på republikken, hvor den dystopiske hitroman »A Handmaid's Tale« foregår. SAMUEL CORUM

En helt ny form for svineinfluenza med potentiale til at blive til en pandemi er blevet identificeret i Kina. Cool, cool. Måske er det på tide at genoverveje, om det helt er det værd med de nuttede pandaer.

Som navnet antyder, er sygdommen identificeret hos svin, men forskere er bekymrede for, om den vil mutere, så den kan smitte fra menneske til menneske. Det forventes, at der findes minimal eller ingen immunitet mod virussen, som forskere kalder G4 EA H1N1, og den kan vokse og formere sig i cellerne omkring menneskers luftveje. Cool, cool, cool.