Derfor følte ofrene for sexismen på TV 2, at de selv havde ansvar for overgreb

Det er et klassisk træk ved overgrebssager, at ofrene ikke kan frigøre sig fra følelsen af, at de selv har ansvar for det, de har været udsat for, siger professor på Aalborg Universitet Anette Borchost.

Mandag morgen sendte Discovery+ den længe ventede  #metoo-dokumentar, der oprindeligt skulle have været produceret og udsendt af TV 2, men som så blev stoppet af stationens ledelse, der ikke mente, at man kunne undersøge sig selv.

I tre programmer fortæller nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere i TV 2s nyhedsafdeling om en kultur med en sexistisk tone og med grænseoverskridende adfærd fra mandlige ledere over for kvindelige ansatte. Som det fremgår af flere vidneudsagn, er der flere af kvinderne, som har været udsat for episoderne, der retter anklager mod sig selv.