Fra 2024 vil Kødbyen, der under normale omstændigheder er et hotspot for turister og københavnere, myldre med børn. I det, der kaldes Den Hvide Kødby, åbner Kødbyens Skole som afløser for Gasværksvejens Skole.
Den er én ud af i alt otte nye folkeskoler, som kommer til at fylde i det københavnske bybillede hen over de næste ti år. De kommer til at supplere de i alt 63 folkeskoler og ti specialskoler, der findes i dag.
For selvom børnetallet i København lige nu er stagnerende, spår befolkningsprognoserne flere børn i løbet af det næste årti, og derfor er det vigtigt at prioritere skolebyggeriet økonomisk og arkitektonisk, mener børne- og ungeborgmester i København Jakob Næsager (K).
»Når jeg taler med politikere i andre kommuner, nævner de tit barmarksprojekter. Her kan man bygge en standardskole på en grund, hvor man ikke i samme grad behøver tage højde for omgivelser og historik. Det kan man ikke i København, hvor vi skal have mest muligt ud af kvadratmeterne, og hvor skolerne skal passe ind i de historiske rammer. Det er det, der gør det spændende,« siger Jakob Næsager.
Arkitektonisk kommer Kødbyens Skole på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevsgade til at lægge sig op ad Den Hvide Kødby, der består af bygninger i jernbeton fra begyndelsen af 1930erne, hvor den nordiske funktionalisme var i højsædet. Stilen er ført videre og samtidig moderniseret med tagterrasse, atrium, legepladser og mødesteder.
Andre skoler ligger i nye bydele – for eksempel Sluseholmen Skole. Her har man valgt en grøn profil, som også bliver understøttet arkitektonisk, blandt andet med terrasselandskab og skolehaver. Samtidig bliver der skabt adgang til flydepontoner, hvorfra eleverne kan fiske og arbejde aktivt ved og på vandet, samtidig med at der etableres en kajkant, som kan gøre det til en sikker oplevelse.
»I de nye skoler er der stor fokus på, at arkitekturen og pædagogikken skal understøtte hinanden. På Sluseholmen Skole understøtter man også den grønne profil ved at begrænse ressourceforbruget i forbindelse med bygningen af skolen. Samtidig får eleverne mulighed for at følge byggeriet undervejs. De ser, hvordan man bygger, og hvilke håndværk der er involveret,« siger Jakob Næsager.
For alle københavnere
Ideen bag de nye folkeskoler er desuden, at de skal kunne bruges af andre københavnere uden for skoletid.
»Det er noget, man arbejder med i disse år både herhjemme og i udlandet. Skoler skal også fungere som en slags kulturhuse. Det vil sige, at de skal interagere med deres nabolag og tilføre fritidstilbud,« siger Morten Gregersen, partner i Nord Architects, som har tegnet Kødbyens skole og en række andre skolebyggerier i hovedstadsområdet.
Inde i København har Nord Architects også været med til at tegne Europaskolen i Carlsberg Byen.
»Det interessante ved at arbejde med skolebyggeri er, at det er meget progressivt arkitektonisk, fordi det udvikler sig løbende. Vores boligmasse og kontorbyggeri er meget mere ensartet og uniformt. Der pågår hele tiden en pædagogisk udvikling, som det nye byggeri forsøger at skabe rammerne for. Det er selvfølgelig forskelligt fra skole til skole. Nogle har profiler, som man bruger til at skabe en særlig identitet, der også skal afspejles i arkitekturen,« siger Morten Gregersen, som fremhæver, at Kødbyens Skole har et særligt fokus på mad.
Derfor får skolen blandt andet et stort produktionskøkken plus et køkken, hvor eleverne selv skal lave mad. Lokalerne skal ligge ud mod det, der hedder Kødboderne, og vil være synlige for forbipasserende.
Grønne skolegårde
På de nyere skoler bliver der også arbejdet mere intensivt med skolegårdene end før i tiden.
»Hvis man ser tilbage på skolegårde før 1950erne og 60erne, var der ofte tale om store, røde tunge murstensbygninger med en skolegård, hvor man kunne løbe ud og lege. Legepladsen var i højere grad en stor asfaltflade,« siger Morten Gregersen.
En af de første til at udfordre den tanke var Arne Jacobsen, der tegnede Munkegårdsskolen i Gentofte. Den stod klar i 1957 og adskilte sig fra andre skoler ved at være bygget i ét plan med ovenlys. Samtidig havde alle som noget nyt direkte adgang til atriumgårde fra klasselokalet.
»Den var meget visionær for sin tid og skabte mindre gårdrum til hvert klasselokale. Den udfordrede den klassiske, store skolegård. I 00erne blev skolen ombygget af Dorte Mandrup, der lavede en underjordisk udvidelse, så den beholdt de arkitektoniske kvaliteter,« siger Morten Gregersen, som selv har været med til at tegne flere skoleombygninger i netop Gentofte.
I starten af 00erne tog han del i projekt SKUB (et skoleudviklings- og udbygningsprojekt). Her havde man et ønske om at skabe skoler til differentieret undervisning og udfordre de gængse klasselokaler – blandt andet for at fremme undervisning i mindre grupper.
»Det er endnu et eksempel på, at skolebyggeri i høj grad afspejler pædagogiske strømninger i tiden,« siger han.
Mere varieret
Ser man på de nye skoler i København, er de langt mere forskellige end tidligere tiders skoler, understreger Morten Gregersen. Der er dog flere ting, som går igen i den måde, de bliver indrettet på.
»I dag ser vi i højere grad, at skoler skaber deres egen identitet, og at arkitekturen bygges op omkring den. Gennemgående ser vi dog, at fritidsordningerne er blevet meget vigtige at tænke ind i byggeriet, mens det tidligere var langt mere opdelt. Vi ser også ofte, at skolerne gerne vil have store rum, hvor man introducerer børnene til undervisningen, og mindre rum, hvor de kan søge hen i mindre grupper,« siger Morten Gregersen, der har bemærket, at der er kommet stort fokus på udearealer.
»Skolerne vil gerne bruge udearealet til undervisning, og det betyder, at legepladsen ikke er placeret yderligt, men i højere grad er integreret,« siger Morten Gregersen.
»Grundlæggende er der også hele det danske aspekt med åbne skoler. Når vi tegner skoler i andre lande, er de meget overraskede over, at vi kan have skoler uden hegn omkring. Det, at vi har et åbent samfund, som grundlæggende bygger på tillid, afspejler sig også i vores skolebyggeri,« siger han.
København nye katedraler
UNESCO har udnævnt København til at være World Capital of Architecture næste år. I den forbindelse håber Jakob Næsager, at byens skoler kommer i spil.
»Jeg vil arbejde for, at vi får arrangeret nogle ture rundt, hvor vi præsenterer udenlandske arkitekter for vores skoler. For vi er pænt stolte af dem, vi allerede har – og dem, der er på vej,« siger borgmesteren, der ikke vil nøjes med de nye.
»Vi har tidligere haft en stor kultur omkring stadsarkitekten, som gennem mange årtier også tegnede skoler. Jeg er fuld af beundring over den historie, de enkelte skoler fortæller, når man tager rundt og ser på dem.«
Jakob Næsager er blandt andet begejstret for Lykkebo Skole i Valby. Den er bygget i 1940erne og er en såkaldt aulaskole, hvor aulaen ligger inde i bygningen med lysindfald ovenfra. Siden er skolen blevet gennemrenoveret.
»Her forsøgte man at skabe noget, der skulle være med til at løfte lokalområdet. Husum Skole (fra 1930, red.) er et andet godt eksempel. Den har et af de største glaslofter i København og er helt fantastisk. Og så er der jo alle de nye, der er opført allerede. For eksempel Kalvebod Fælled Skole, hvor man, når man står i kantinen, kan se de høje betonsøjler, der går op til taget gennem mange etager. Man får indtryk af, at det er en katedral. Det er netop det, jeg ønsker – at skolerne skal være de nye katedraler,« siger han og tilføjer:
»Gennem mange århundreder – fra middelalderen og frem – har katedralerne i Europa udgjort de arkitektoniske perler. Nu er det skolerne, der bliver de arkitektoniske fyrtårne og paladser i de enkelte bydele. Skolerne i København er netop unikke – både de nye og gamle.«
