Der er sket en negativ arkitektonisk udvikling i Gentofte Kommune, der ellers har lagt grund til bygningsværker fra selveste Arne Jacobsen.
Det mener to arkitektureksperter, der også peger på, at kommunen er »ligeglad«, når det handler om at sikre byens kulturarv.
»Det er i Gentofte, at Mogens Lassen og Arne Jakobsen byggede deres første fantastiske eksempler på international arkitektur i det 20. århundrede, og så har man i kommunen på en eller anden mærkelig måde været fuldstændig ligeglad med den arv,« siger Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl.
Også Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, siger til Berlingske, at de mange nybyggerier i kommunen »medvirker til, at Gentofte bliver et mere ligegyldigt og generisk sted«.
Jesper Marcus, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune for De Konservative og formand for Byplanudvalget, mener, at det er en »unuanceret kritik« af byens arkitektur.
»Jeg tror, man skal være påpasselig med at vurdere, hvad der er godt byggeri, når man er i en samtid. Før Bellevue blev bygget, lå der et rigtig flot strandhotel. Da det blev bygget, var det meget kontroversielt, og der var mange, som ikke brød sig om det,« siger han.
I Gentofte Kommune er 4.500 bygninger blevet vurderet som bevaringsværdige, og dermed er det kommunen, der skal vurdere, hvorvidt der må foretages bygningsmæssige ændringer.
»Jeg tror ikke, der er nogen kommuner i Danmark, der har gjort så mange bygninger bevaringsdygtige for at holde på kulturen,« siger han.
Kan være et svært dilemma
Jesper Marcus mener også, at det er vigtigt at skelne mellem kommunens nybyggeri, og når det er borgerne i Gentofte, som vælger at bygge nyt.
For det kan være et »svært dilemma«, hvor meget kommunen skal skride ind, når borgere vil bygge en ny bolig, mener han:
»Det er vigtigt, at vi bevarer de flotte bygninger, vi har, men vi skal være påpasselige med at gå ind og være smagsdommere.«
»Man kan ikke stille krav om, hvilken kvalitet folk ønsker at bygge. Det er op til den enkelte borgers bygherre og arkitekts ønsker,« siger han og påpeger, at det også er arkitekterne bag byggerierne, der har et ansvar for, at i Gentofte lever op til byens kulturarv.
Men har I ikke også det som politikere?
»Vi kan lave lokalplaner, der skaber nogle rammer, som borgerne kan bygge indenfor, og det kan man altid diskutere, hvordan det er, man laver dem. Det er en åben og løbende diskussion, som man selvfølgelig skal kunne have. Men vi kan ikke sige, når noget er grimt eller pænt.«
Hvad gør I for at sikre, at de nybyggerier, der bliver opført af kommunen, lever op til Gentoftes kulturarv?
»Typisk sker det i samarbejde med arkitekter for at sikre en høj arkitektonisk værdi, og uanset om vi bygger Gentofte Sportspark eller en skaterpark, så har vi arkitektfirmaer ind over,« siger Jesper Marcus.
Selv fremhæver han byens skaterpark, der er designet af Vandkunsten, som et eksempel på, hvordan kommunen har samarbejdet med arkitekter, samt Kildeskovshallens tilbygning, der blev tegnet af arkitektfirmaet entasis, som en bygning, der er blevet fredet.
