Konservativ borgmester stikker til Jens Joel: København har blandet elever uden at pille ved frit skolevalg

Nye tal viser, at elevfordelingen i Københavns skoler det seneste årti er blevet markant mere blandet. Dermed er der ikke brug for socialdemokraternes forslag om at fordele elever med en algoritme, mener den konservative børneborgmester i København, Jakob Næsager (K).

Børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager langer ud efter socialdemokraten Jens Joel, der vil fordele skoleelever efter en algoritme. Det fire skolevalg er en stor succes, og København har vist, at man ikke behøver en algoritme for at skabe mere blandede skoler, mener Næsager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvem skal bestemme, hvor et barn skal gå i skole?

Det er det centrale spørgsmål, som flere socialdemokrater har rejst de seneste uger, og som en konservativ borgmester nu slår tilbage mod.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, spillede ind med spørgsmålet om fordelingen af elever på skoler i Berlingske i begyndelsen af maj, og formanden for KLs børne- og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), fulgte op med et ønske om, at kommunerne får »en større værktøjskasse« til at håndtere fordelingen af elever.

Jens Joels indspark handler om at fordele elever efter en algoritme, der tager højde for forældrenes indtægt. Skoledistrikterne skal dermed ændres, så der er flere skoler i distriktet, og algoritmen vælger, hvor et barn placeres.

Målet er at skabe mere blandede skoler og dermed gøre folkeskolen mere attraktiv.

Nye tal fra Københavns Kommune viser dog, at kommunen de seneste ti år har taget store livtag med fordelingen af elever uden at tage livtag med det frie skolevalg.

Faktisk er skoler med stor overrepræsentation af tosprogede elever nærmest et bortgået problem. Kun seks af kommunens 72 folkeskoler har flere end 50 procent tosprogede elever. For ti år siden gjaldt dette 16 skoler.

Den københavnske borgmester for skolerne, børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), mener, at Socialdemokratiet forsøger at løse et problem, som ikke behøver at eksistere.

Han siger, at han var »ved at falde ned af stolen,« da han læste forslaget om at fordele elever med en algoritme.

»Statsministeren brugte en stor del af sin nytårstale til at sige, at nu skal vi afbureaukratisere og sætte kommunerne fri. Så siger regeringen, at vi skal melde ind, hvilke regler vi i kommunerne gerne vil fjerne. Bagefter siger deres ordfører, at de vil styre noget så borgernært som skoledistrikterne. Det stritter i alle retninger,« siger borgmesteren.

Næsager lægger vægt på, at skoledistrikterne i dag giver borgerne en frihed i at vide, hvilken skole de er sikret optag på. På den måde ved man, at man kan komme i skole med naboens børn.

»Det er ekstremt væsentligt, at vi har en folkeskole, der er attraktiv. Og noget af det mest attraktive er jo, at vi selv vælger at sende vores børn derhen,« siger Næsager.

Fra Dyveke til Blågårds

I København er 26 procent af alle elever tosprogede. Derfor er der også nogle skoler, der har flere end de 30 procent tosprogede elever, som Socialdemokratiet i et tidligere udspil har peget på skal være grænsen.

Kigger man nærmere på nogle af de københavnske skoler, der tidligere har været blandt de mindst blandede i landet, ser man store forbedringer i andelen af tosprogede.

På Dyvekeskolen på Amager havde man i 2010 56 procent tosprogede. Dette var ved begyndelsen af sidste skoleår faldet til 28 procent.

Bevæger man sig nord mod Nørrebro, ser man en lignende tendens. På Blågårds Skole er man fra 2010 til 2021 gået fra at have 70 procent tosprogede til nu 24 procent. Nørre Fælled Skole havde 90 procent tosprogede elever i 2010, og dette er faldet til 47 procent, mens Rådmandsgade Skole er gået fra at have 75 procent tosprogede elever for 12 år siden til nu 36 procent.

Der er flere årsager til ændringerne i skolernes sammensætning. Simpel byudvikling er en del af forklaringen, men også kommunens aktive brug af skoledistrikter har haft en virkning. Kommunen har så at sige trukket stregerne om i flere tilfælde det seneste årti, så skolerne optager elever med forskellig baggrund.

Og det har haft en positiv virkning på en lang række skoler, mener borgmesteren.

Af andre tiltag kan man nævne den såkaldte københavnermodel, hvor sprogligt udfordrede børn kan få tilbudt en plads på en anden skole end den, de hører til, hvis skolen i forvejen har mange sprogligt udfordrede børn. Den model flytter primært tosprogede børn fra Nørrebro til Østerbro.

Den konservative borgmester mener, at København har løst problemet med fordeling af elever.

Jakob Næsager, hvad er der galt i, at Jens Joel vil have mere blandede skoler?

»Det er bare ikke et stort problem længere. Når vi ser på udviklingen det seneste årti, så har vi jo nærmest udryddet problemet, men uden at lave så voldsomme indgreb i forældrenes ret og frie valg. Jens Joel forsøger at løse et problem, der er løst.«

Men der er jo stadig skoler, der ikke har en blandet elevsammensætning. Hvordan mener du, at problemet er løst?

»Vi kommer aldrig til at have en lav andel tosprogede på alle skoler, for vi har 26 procent tosprogede elever i København. Der vil altid være nogle steder, der har en andel, der er højere end 30. Men hvor vi for ti år siden havde en lang række skoler, der næsten kun var tosprogede, er vi i dag et sted, hvor det er et forsvindende problem,« siger Næsager.

Frit valg giver diversitet

Et andet argument for at skabe flere blandede skoler er ifølge Jens Joel, at det vil stoppe tilførslen til de frie grundskoler, der har en stigende tilslutning landet over.

Jakob Næsager mener dog, at folkeskoler har bedre held med at konkurrere med de frie skoler, hvis de får lov til at skille sig ud og indføre eksempelvis idræt eller science-profiler.

Ifølge borgmesteren giver det »forældre noget at vælge mellem«:

»Men jo mere man regulerer skoler, jo mere ens bliver de. For så fratager man forældre retten til eksempelvis at sige, at de vil sende deres barn på en folkeskole, der har en bestemt profil.«

I sit interview med Berlingske tidligere på måneden understregede Jens Joel, at hans idé ikke skulle opfattes som et udspil fra regeringen.

Jakob Næsager opfatter det dog alligevel som en idé, der har vundet indpas i regeringspartiet, der inden for de kommende måneder præsenterer et udspil om netop fordelingen af elever.

Han påpeger, at Jens Joel er undervisningsordfører for partiet og formand for Finansudvalget og dermed »højt på strå,« som borgmesteren siger.

Jens Joel mener til gengæld, at Jakob Næsager har en helt forkert udlægning af hans udspil.

»Jeg har ikke foreslået at blande mig i, hvordan kommunerne sikrer blandede skoler. Men nogle har adspurgt flere redskaber og muligheder. Hvis de ikke mener, der er brug for det i København, så er de velkomne til at lade være med at bruge de værktøjer,« siger han.

Han mener ikke, at man gør op med det frie skolevalg, hvis man fordeler elever efter en algoritme.

Man kender et lignende system fra Gentofte Kommune, hvor der siden 2014 har kørt et forsøg med at samle alle kommunens skoler i et distrikt. Ved skolestart udarbejder forældrene en prioriteret liste, mens en fordelingsnøgle afgør, hvor børnene ender.

Det er blandt andet Gentoftes forsøg, der har givet inspiration til Jens Joels forslag.

»Mit forslag er at udvide valgmulighederne i forhold til flere skoler. I dag er det frie valg jo begrænset af, at man kun kan komme væk fra den lokale skole, hvis der er plads på naboskolen,« siger Joel.

I dag fungerer skolevalg sådan, at man er garanteret en plads på skolen i det skoledistrikt, man bor i. Man kan også frit vælge en hvilken som helst anden folkeskole, så længe den har frie pladser.