For 115 år siden var automobilen stadigvæk en kuriositet. Noget, som kun de færreste, rigeste og mest excentriske gav sig i lag med. Hesten, vognen og en pålidelig kusk var for langt de fleste at foretrække frem for en larmende og utilregnelig automobil. Men skulle man alligevel lade sig friste, så leverede datidens bilfabrikker som oftest blot et rullende chassis med hjul, motor og gearkasse på en ramme, og så fik man sin lokale hestevognssnedker til at konstruere et karosseri og en overbygning til automobilen. Nogle ville have to rækker sæder, andre en lang front – nogle ville have åbne biler, mens andre ville have dem lukkede.
Som årene gik, overtog bilfabrikkerne dog langsomt den fulde proces med at levere bilerne nøglefærdige, og karosseribyggerne, der før havde levet af at konstruere hestevogne, blev færre og færre. I Italien overlevede de længst, og fabrikker som Pininfarina og Zagato laver stadigvæk den dag i dag små serier af specialbiler. Men ideen om, at kunden har andet at skulle have sagt i forhold til design, end hvad farve interiøret og lakken skal have, har været stort set uddød siden midten af forrige århundrede. Men nu vejrer den kostbare coachbuildingkunst morgenluft, og både Ferrari, Bugatti og Rolls-Royce tilbyder deres kunder muligheden for at designe deres unikke karosserier til enkeltstående modeller, der baserer sig på bilfabrikkernes platformsdesign.
