Få har i løbet af de seneste uger været mere i vælten end Brian Mørk.
Væltens frø blev plantet i den digitale muld 2. juli, da komikeren skrev et opslag på Facebook efter at have læst om en række kvinders oplevelser med Naser Khader. Oplevelser, der lød på seksuelle overgreb begået af den konservative politiker.
»(...) De sidder bare og tager imod, og lader idioten tro at det er OK at være klam. Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude, og det hjælper ikke at spille død,« stod der blandt andet i opslaget.
At det skulle udløse en lavine af reaktioner – en stor del fra sårede, provokerede og ikke mindst lodret uenige kvinder – havde komikeren ikke forventet, fortæller han til Berlingske.
Man skal scrolle en del for at finde de tre kontroversielle sætninger, for i ugerne efter er det blevet efterfulgt af mange flere opslag – også på Twitter. Her har Brian Mørk indædt insisteret på at blive siddende i debattens stoleleg.
En debat, hvor han af mange anklages for at udøve victimblaming – at gøre ofre for overgreb ansvarlige for det, de har været udsat for. At sige, at den, der ikke siger fra i overgrebets øjeblik, selv er ude om det.
I Brian Mørks øjne var budskabet dog et ganske andet og ikke mindst frit for victimblaming, fortæller han.
Beretningerne om Naser Khader efterlod ham »chokeret« og »ked af det«. Og det drev ham til tasterne med et, ifølge ham selv, reelt spørgsmål.
»Jeg håbede, at nogen havde et svar eller noget forskning på, hvordan man i nogle situationer kan hjælpe kvinder med ikke at fryse. Det var en undren. Det er blevet misforstået på flere måder,« siger han.
Ordene »at træne vores døtre«, har i sig selv udløst kritik. For når vi taler om seksuelle overgreb skal fokus og ansvar ikke ligge hos kvinderne, lyder det. Hvorfor ikke træne vores drenge?
»Min pointe var og er, at man i skolen – både som pige og dreng – skal modtage undervisning i, hvad man kan blive udsat for derude; i forhold, i nattelivet, på arbejdspladser. I stedet for at gå blind ind i disse situationer, skal man vide, at det kan ske. At lære konflikthåndtering tidligt, ligesom sygeplejersker og sagsbehandlere. Endnu mere vigtigt skal både drenge og piger lære om deres egne og andres grænser,« uddyber Brian Mørk og tilføjer, at han intet har nævnt om fysisk selvforsvar eller »at gøre kvinder til kampsoldater«.
Teorien om snigeren og buskespringeren
Reaktionerne på Brian Mørks ytringer har ikke kun været strøet over kommentarspor og privatbeskeder.
Under hashtagget #dajegsagdefra har hundredvis af kvinder delt deres erfaringer med vold og overgreb. Erfaringer, hvor et nej ikke fungerede som et forsvar, men i flere tilfælde en forværrelse af det, der fulgte.
Hashtagget blev ifølge Politiken først brugt af Kirstine Holst, som er forkvinde i Voldtægtsofres Vilkår.
Selvom hashtagget ikke direkte udsprang af Brian Mørks udtalelser, har Kirstine Holst sagt til Politiken, at det udsprang af den løbende debat, som Brian Mørk genantændte med sine opslag på sociale medier. Til Berlingske skriver Holst i en mail, at hashtagget var afledt af den løbende debat om, hvorvidt ofre har et ansvar for at sige fra en i overgrebssituation. Konkret blev hashtagget inspireret af en ukendt mands ytringer på Twitter, oplyser Kirstine Holst til Berlingske.
Få timer efter en episode hvor en 15-årig pige blev overfaldet med slag og spark, efter hun angiveligt havde sagt fra, da han fløjtede efter hende, eksploderede #dajegsagdefra på Twitter.
Har de mange vidnesbyrd delt under hashtagget givet dig ny forståelse for debatten eller for at være kvinde i de situationer, du udtaler dig om?
»I den forstand at jeg blev overrasket over, hvor voldsomme oplevelser kvinder har. Det er så voldeligt, men det bekræftede, at det ikke er de situationer, jeg har talt om. Jeg taler om de snigende voldtægter.«
Hvordan definerer du en snigende voldtægt?
»Det er dem – ganske som i anklagerne mod Naser Khader – hvor der er kontakt inden voldtægten, og kvinden bagefter kan tænke »Er jeg blevet voldtaget, jeg gjorde jo ikke modstand« – og hvor hun måske føler, at hun selv er skyld i det. Det er ikke dem, hvor fem mænd springer ud fra en busk og kaster sig over kvinden.«
Mange erfaringer delt under hashtagget er om overgrebsmænd, der er venner eller partnere, og som foregår i trygge rammer. Altså det, du kalder snigende voldtægter. Her beretter kvinderne om, at det ikke hjalp at sige fra. Viser det dig ikke, at det hverken er simpelt eller ufarligt at gøre modstand?
»Jeg har ikke læst dem alle. For det første ved vi ikke, hvordan der er blevet sagt fra. Du kan sige nej på en måde, der gør ham endnu mere aggressiv. Og så er det ikke din skyld, at han går amok, fordi du ikke har lært teknikkerne til at køle ham ned.«
»Vi er ikke interesserede i dine løsninger, dumme mand«
Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om victimblaming. Indikerer synspunktet om, at der findes rigtige og forkerte måder at sige nej på ikke, at nogle kvinder udsættes for overgreb, fordi de har sagt nej på den forkerte måde? At traumet må stå for egen regning?
Nej, mener Brian Mørk. Hans retorik er ikke en skildring mellem rigtigt og forkert – det er mellem effektiv og ineffektiv, fortæller han.
»Det er ingen kvinders skyld, hvis det er ineffektivt. Det kan aldrig være offerets skyld,« mener Brian Mørk.
Du har udtalt til TV 2, at »kvinder skal ikke acceptere at være ofre« – er det ikke victimblaming at fremlægge det som et universelt tilvalg at være andet end offer?
»Nej, det er sagt i forbindelse med det nye hashtag. Problemet med hashtagget er, at det lærer piger, at det er farligt at sige nej til en mand. Det er en skræmmekampagne – hvis du siger nej til en mand, får du tæsk. Dét er at offergøre kvinder. Historierne er vigtige, men unge kvinder skal ikke være bange for at sige nej. Jeg accepterer ikke, at mine døtre ikke tør sige nej.«
Der findes ikke, understreger Brian Mørk, situationer med vold eller seksuelle overgreb, hvor offeret har nogen grad af ansvar eller skyld.
»Min personlige mening er, at en kvinde skal kunne have en mands pik i munden frivilligt og tage den ud og sige »så stopper legen«. Og han kan være et sekund fra udløsning, men så skal han stoppe!«
Dine døtre er 11 og 18 år. Hvad gør du for at forebygge, at de »spiller død over for rovdyr«?
»Jeg har haft mange snakke med dem om, hvordan man bedst tackler situationer, der er ved at blive farlige, men endnu mere om, hvornår man skal stå fast. Og hvad man gør, hvis dette ikke bliver respekteret. De snakke, jeg gerne vil have, at piger og drenge får i skolen, har jeg allerede haft med mine døtre. Og jeg tager den også med min søn om et par år.«
Hvis man er voldtægtsoffer og frøs i øjeblikket eller forsøgte at sige fra, kan du så forstå, at man bliver provokeret eller såret over at læse, »at det ikke hjælper at spille død over for rovdyr«?
»Altså … det kan jeg jo egentlig godt forstå, men når de samme mennesker flere hundrede gange bagefter får at vide, at det ikke er sådan, de skal læse teksten, men stadig er vrede over det? Så begynder jeg at være ligeglad. Så har de en grund til at ville blive i den følelse.«
Så du fortryder ikke formuleringer som den?
»Hmm, Njaa … Ikke når man tænker på, hvor meget jeg efterfølgende har udpenslet, hvad jeg egentlig mente. Jeg vil hellere sige, at jeg er glad for at have skrevet det, fordi det har afsløret rigtig mange i at have en agenda mod mig.«
Du har i et interview til Berlingske sagt, at du, »havde indset, at alle mennesker, er bare transportmidler for dna. Alt, hvad vi gør, tænker og føler, er for at beskytte og videreføre den dna«. Kan du ikke forestille dig, at frys-mekanismen i overgreb er fra samme del af urmennesket, og derfor ikke er noget, man kan fokusere på at fralære kvinder?
»Jeg kan sagtens forestille mig, at der er nogen, det ikke virker for. Vi har andre instinkter, vi bekæmper, fordi vi lever i et andet samfund, end på savannen. De fleste af os går på toilettet og skider, og det er det mest basale instinkt, vi har. Hvis vi har lært ikke at skide på gulvet fra barnsben, kan vi sikkert også gøre noget ved alle de andre instinkter.«
Eksperter mener, at op mod 70 procent af kvinder reagerer med at fryse i overgrebsøjeblikket. Hvor stor en del af tilfældene forestiller du dig, at »træningen« kan forebygge?
»Jeg tror, det er en kæmpe stor del.«
Hårdt at være hadet
Da Berlingske koordinerer aftalen for dette interview, navngiver komikeren med det samme e-mail-tråden som »Shitstorm«. I orkanens øje af debatten kan man i hvert fald konstatere, at Brian Mørk er havnet. Uanset om man anskuer ham som misforstået meningsdanner eller ignorant victimblamer.
Den massive kritik har fået konsekvenser for manden, der nægter at søge skygge fra debattens hede.
»Personligt har det været virkelig, virkelig hårdt, at så mange hader mig. Jeg troede, jeg kunne ryste det af mig, men det kan jeg simpelthen ikke. Det har knust mit mentale helbred.«
Tænker du på dig selv som ramt af cancel culture?
»Der er folk, der ikke hyrer mig, fordi de risikerer shitstorm. Man skriver til mine komikerkollegaer, at de skal boykotte mig. Det er da forsøg på at cancelle mig – at gøre mig irrelevant og arbejdsløs.«
Du skrev på Twitter, at du ikke ville have gjort noget anderledes, men også at du ville ønske, at det aldrig var sket. Kan du forklare den følelse?
»Rent følelsesmæssigt ville jeg ønske, at det aldrig var sket, fordi det har været så hårdt. Jeg føler stadig ikke, at jeg har sagt noget, der er forkert. Det har udviklet sig til, at kampen ikke længere er en snak om kønsroller eller om voldtægter – det er en kamp om ikke at censurere. Den gruppe må ikke diktere, hvad andre gør.«
Du har fremlagt dine synspunkter i utallige opslag på sociale medier og i interview. Du siger, at det har knust dit mentale helbred. Hvorfor trækker du dig ikke fra debatten?
»Jeg har er et helt basalt menneskeligt behov for at få aflivet misforståelsen i mit budskab – alle tror, at jeg mener, at kvinder selv kan være ude om voldtægter. Og så handler det også om, at den anden side ikke må vinde. Alle siger, jeg skal sige undskyld, men alene tanken gør ondt i min rygrad. Det må ikke lykkes for de mennesker at presse nogen til stilhed. Det er en totalitær modbydelighed, som jeg ikke kan have. Selv hvis jeg havde sagt, at »kvinder er selv skyld i voldtægt«, må de ikke gøre det, de gør mod mig.«
Opdatering 23/7 08:50: Berlingske har talt med to eksperter, som siger, at det ikke er muligt at træne fryserefleksen væk. Psykolog, der er specialiseret i behandling af voldsofre, siger:
»Nej (man kan ikke træne det væk, red.). Det er en impuls, som kommer fra vores centralnervesystem – fra den såkaldte krybdyrhjerne. I den situation bliver ens normale analyse- og beslutningsapparatat slet ikke aktiveret. Det er en ren refleks, som kroppen har, for at forhindre yderligere skader mod den.«
Opdatering 23/7 11:17: I en mail til Berlingske har Kirstine Holst oplyst, at Brian Mørk ikke direkte havde noget at gøre med hashtagget #dajegsagdefra, som Kirstine Holst var den første til at poste. Derfor er teksten om hashtagget blevet præciseret.
