Hundredvis af kvinder fortæller, hvad der skete, da de sagde fra over for vold, krænkelser og seksuelle overgreb: »Så bliver det pludselig en tsunami«

En bølge af historier er denne uge skyllet ind over Twitter. På 280 tegn eller mindre fortæller hundredvis af kvinder om at have sagt fra over for mænd, der var voldelige, krænkende eller udsatte dem for seksuelle overgreb. Berlingske har talt med tre af dem om, hvorfor de gør det.

»Der er den her idé om, at vold, krænkelser og overgreb kun sker for såkaldt svage kvinder. At man som kvinde bare skal være stærk, grov, rapkæftet og sige fra, for så sker det ikke,« siger Jino Victoria Doabi. Hun og flere hundrede andre kvinder har på Twitter fortalt deres historier om at sige fra over for vold, krænkelser og seksuelle overgreb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun havde ondt i maven, længe før hun trykkede »tweet«.

Egentlig havde hun slet ikke lyst til at dele det. Der var ikke særlig mange, der vidste noget om den oplevelse, hun havde haft. Kun sine bedste venner havde hun fortalt det til efterfølgende. Fordi det, der skete, er så privat. Så intimt.

»Jeg var megabange for at skrive det. Men så stoppede jeg op og tænkte, at nej – det bestemmer jeg. Jeg er sej, jeg er stærk, jeg er god, og jeg kan holde til det. Jeg skal ikke have ondt i maven over det her.«

Så trykkede hun på knappen.

Det er mange år siden, det skete, men tirsdag valgte Jino Victoria Doabi og hundredvis af andre kvinder at dele deres fortællinger på Twitter.

En veritabel bølge af historier er denne uge skyllet ind over det sociale medie. Historier om kvinder, der har sagt fra over for mænd, der var voldelige. Mænd, der var krænkende. Mænd, der udsatte dem for seksuelle overgreb.

Og hvordan det ikke hjalp at sige fra.

Hvorfor vælger så mange at fortælle deres historie netop nu? Svaret skal blandt andet findes i en tilbagevendende debat, som komikeren Brian Mørk i starten af denne måned fik til at blusse op.

Efter at en række kvinder i medierne havde berettet om seksuelt krænkende adfærd begået af den konservative politiker Naser Khader, skrev Brian Mørk på sin Facebook-side, at episoderne »viser os at kvinder ikke altid siger nej når de møder creeps«:

»De sidder bare og tager imod og lader idioten tro at det er ok at være klam. Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude og det hjælper faktisk ikke at spille død.«

Opslaget udløste et haglvejr. Komikeren blev anklaget for at sige, at seksuelle overgreb kunne være undgået, hvis ofrene havde sagt fra og kæmpet imod – og for derved at placere skylden hos ofrene.

Natten til mandag blev en 15-årig pige så overfaldet med slag og spark af en ung mand. Hun havde sagt fra, da han havde fløjtet efter hende ved en tankstation i Espergærde.

Kort tid efter eksploderede et hashtag på Twitter. Under #dajegsagdefra har hundredvis af kvinder denne uge fortalt om episoder, hvor det ikke hjalp dem at sige fra. Tværtimod.

Kirstine Holst, som er kommunikationsrådgiver og forkvinde for Voldtægtsofres Vilkår, var den første til at bruge hashtagget #dajegsagdefra.

Selvom hashtagget ikke direkte udsprang af Brian Mørks udtalelser, har Kirstine Holst sagt til Politiken, at det udsprang af den løbende debat, som Brian Mørk genantændte med sine opslag på sociale medier.

Til Berlingske skriver Holst i en mail, at hashtagget var afledt af den løbende debat om, hvorvidt ofre har et ansvar for at sige fra en i overgrebssituation. Konkret blev hashtagget inspireret af en ukendt mands ytringer på Twitter, oplyser Kirstine Holst til Berlingske.

Hvad i alverden snakker i om?

Jino Victoria Doabi ser sig selv som en stærk kvinde.

Hun studerer statskundskab, er radikal kandidat til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og tænker på sig selv som »supersej og supermodig«. Det har hun også indtryk af, at mange andre synes. Derfor følte hun sig forpligtet til at sige fra.

Og det var netop dét, hun gerne ville vise.

»Der er den her idé om, at vold, krænkelser og overgreb kun sker for såkaldt svage kvinder. At man som kvinde bare skal være stærk, grov, rapkæftet og sige fra, for så sker det ikke,« siger Jino Victoria Doabi.

»Eller også så siger man ikke fra på den rigtige måde. Så vi skal styrke de her svage kvinder, så de kan lære at sige fra på den rigtige måde. Lære vores piger at sige fra.«

Hvad i alverden snakker I om? Det var hendes første tanke. Den blev senere afløst af en følelse af magtesløshed. For når man taler på den måde, bliver ansvaret placeret hos ofrene, siger hun og fortsætter:

»Der havde jeg bare brug for at sige, at selvom jeg sagde fra, skete det stadig. Og hvis nogen så det, ville de måske ændre holdning.«

Siden Jino Victoria Doabi delte sin historie på Twitter, har mange flere gjort det samme. Så mange, at hun har svært ved at følge med.

»Det er virkelig mange. Det her hashtag viser, at når én tør gøre det, så gør en anden det også. Så bliver det pludselig en tsunami. En bølge af kvinder, der tør stå frem, fordi de ikke længere føler sig alene,« siger hun.

»Det er det, der kan skabe forandring.«

Op mod 70 procent fryser under et overgreb

Reaktionen, hvor man i et overgrebsøjeblik fryser – og ikke får sagt fra – er normal.

Det fortalte Lisbeth Jessen, der er direktør i kvindekrisecenteret Danner og tidligere vicepolitiinspektør i Rigspolitiet, i Berlingske tidligere på måneden.

»Vi ved fra forskning, hvor man har undersøgt kvinder, der levede med vold og stalking, at op mod 70 procent fryser i det øjeblik, hvor den farlige situation opstår. Deres almindelige adfærdsmønstre bliver sat ud af spil, og kroppen overtager,« forklarede hun.

I situationen er det nemlig vores reptilhjerne – hvor hele vores nervesystem ligger i – der bestemmer. Og den del styrer vi ikke selv.

»Derfor er det helt normalt, at man ikke får sagt fra i en overgrebssituation.«

Desuden, påpegede hun, er det en gennemgående reaktion hos mange i befolkningen, at man begynder med at spørge, hvorfor den forulempede ikke har sagt fra i situationen.

»Det er meget alvorligt, når man har været udsat for overgreb, at der så ikke bliver troet på én. Der ligger noget i vores normer og i vores kultur, hvor vi kan have en tilbøjelighed til at være meget kritiske over for, hvad dem, som er blevet krænket, skulle have gjort anderledes,« sagde Lisbeth Jessen til Berlingske.

Ønsker at vende diskursen

En anden kvinde, der har valgt at fortælle sin historie på Twitter, er 29-årige Annika Skov. En historie om en episode, der har præget hendes virke, hendes forhold til andre og selve hendes tilværelse lige siden.

»I ugerne efter havde jeg rifter i mit underliv. I dag slås jeg med angstanfald, flashbacks og trang til at gå lange ture og tage lange bade for at vaske voldtægten af mig,« siger hun.

Det er nu eller aldrig, tænkte Annika Skov, hvis hun skulle være med til at gøre op med forestillingen om, hvordan en voldtægt rent faktisk foregår.

Det, der skete før episoden, hun beskriver i sit tweet, efterlod de maksimale 280 tegn ikke plads til.

Forud for hændelsen var hun »frosset fast på alle fire«.

»Det stod klart for mig, at han på den natklub havde udset mig, fordi han var mig fysisk overlegen fra start. Han penetrerede mig også vaginalt. Det var først efter, at jeg sagde fra, at han penetrerede mig analt,« siger Annika Skov og fortsætter:

»Mange har svært ved at forstå, at når man fryser fast og ikke modsætter sig, fordi man ikke kan, så slipper man for skader – fysiske såvel som psykiske. Mange har også svært ved at forstå, at selvom man siger fra, så er man alligevel ikke i stand til at modsætte sig handlingen.«

»Jeg ønsker at vende diskursen. Det har hele tiden handlet om, at det var kvinden, der skulle sige fra, kvinden, der skulle reagere. Men det skal aldrig være kvindens problem,« siger Annika Skov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adam Ferdinand Lind Pors.

Det er også derfor, hun har valgt at fortælle sin historie.

»Jeg ønsker at vende diskursen. Det har hele tiden handlet om, at det var kvinden, der skulle sige fra, kvinden, der skulle reagere. Men det skal aldrig være kvindens problem.«

Måske kan hendes og andres detaljer om, hvad der sker i en sådan situation, være med til at hjælpe andre. Få dem til at føle sig mindre alene, tænker hun.

»Men det er også for at forebygge nogle af de her voldtægter, der bare fortsætter i det uendelige. Få mænd til at tænke sig om. Det er det, der er nerven i det. Få dem til at tage det til efterretning, at det aldrig skal være kvindens måde at reagere på, der skal være problemet,« siger hun og fortsætter:

»Det er ikke en dunken i hovedet, men et kærligt ord. Vi skal få det bedste ud af hinanden og have de bedst mulige relationer mennesker imellem.«

Fokus på, hvordan vi som samfund tager ansvar

»Da jeg sagde fra over for en kæreste, der hånede mig og ydmygede mig foran sine venner, fik jeg først et par på hovedet, så tog han kvælertag og sparkede mig i maven. Jeg var 18 år. Jeg bad om hjælp hos min mor, som sagde, at jeg selv måtte finde ud af det. Så jeg blev stille.«

Ovenstående er ordlyden på et tweet, som en tredje kvinde har delt. Hendes navn er Mia Elisabeth Møller.

»Jeg har valgt at fortælle om mit overgreb, fordi vi bliver nødt til at blive ved med at sige det højt. Det er den eneste måde, vi bliver klogere på,« skriver hun i et svar til Berlingske og fortsætter:

»Jeg accepterer til en vis grad præmissen om, at vi bliver nødt til at afdække alle de nuancer, der er ved at være offer, så vi kan gøre op med den klassiske skyldfølelse, man har som offer.«

Samtidig håber Mia Elisabeth Møller, at vi snart er færdige med at »endevende ofrenes reaktioner ved et overgreb«.

»Der er lige så mange holdninger, som der er ofre og gerningsmænd, og de er styrede af mavefornemmelser og lægmænds følelser, og meget lidt af faktuel viden. Vi har brug for at fokusere på, hvordan vi som samfund tager ansvar for at lære børn, unge og voksne om grænser, respekt og samtykke. Gerningsmanden er rigtig tit en kendt person, og det gør overgrebene enormt komplekse. Det er dér problemet ligger, og det er dér løsningen findes.«

Opdatering 23/7 11:48: I en mail til Berlingske har Kirstine Holst oplyst, at Brian Mørk ikke direkte havde noget at gøre med hashtagget #dajegsagdefra, som Kirstine Holst var den første til at poste. Derfor er teksten om hashtagget blevet præciseret.