Billedkunsteren Per Arnoldi har ingen mulighed for dagpenge. Ingen ferie, ingen afspadsering og de andre goder, som danske lønmodtagere kan holde fast i og glæde sig over, nu hvor coronavirus begynder at få konsekvenser for almindelige danskeres arbejde.
Konsekvenserne er meget synlige for den danske billedkunstner. 4. april skal han åbne en stor udstilling på Børglum Kloster med omtrent 100 værker. Men ferniseringen kan han godt glemme alt om, og hvem ved, om der overhovedet kommer gæster til det gamle kloster, som normalt er ganske velbesøgt?