Med den livskrise, der gik hen og blev en realitet gennem halvandet år, var det billede, Simon Stig havde haft af sig selv som uovervindelig supermand, krakeleret for altid.
»Gradvist gik det op for mig, at jeg befandt mig midt i en alvorlig personlig krise, som jeg var nødt til at forholde mig til ved at foretage nogle grundlæggende adfærdsændringer og lave om på flere afgørende prioriteringer,« siger Simon Stig, der arbejder som chefkonsulent i en stor politisk organisation i København.