Danmark er et af de lande i verden, der har flest psykologer i forhold til indbyggertal, og både psykologer, psykoterapeuter og kriseterapeuter melder om travlhed som aldrig før.
Men når livskrisen sætter ind, når dagene bliver blygrå, nætterne et mareridt at komme igennem, og livet forekommer tomt og meningsløst, vælger stadig flere danskere at søge hjælp hos præsten. Også mennesker, der ikke normalt har deres gang i kirken.