De fleste arkitekturpriser har til formål at hylde bygninger, der har skilt sig ud med positivt fortegn. Der findes dog også en modsat pris. Hvert år kan danskere indstille et stykke arkitektur, som siden kommer til afstemning i kategorien »grimmeste byggeri«.
Det er foreningen Arkitekturoprøret, der har indstiftet prisen, og i år er den tvivlsomme hæder tilfaldet en ny bygning i Ringsted. Her er tale om en pavillon, der ligger på torvet overfor Sankt Bendts Kirke. Med 707 ud af 5.170 stemmer landede den nye toilet- og cafébygning på en førsteplads, efter at en gruppe ringstedborgere indstillede den.
»Bygningen er nok blevet noget mere bombastisk, end man troede, den ville blive, da man vedtog byggeriet. Der var der lagt op til, at det nærmest var gennemsigtigt glas. Og så ligger den foran en af landets ældste teglstenskirker – en stor flot, kirke, der nu får en spritmoderne pavillon som nabo,« siger talsperson for Arkitekturoprøret Jep Loft.
Arkitekturoprøret startede i Sverige, men for nogle år siden fik foreningen en aflægger i Danmark. Det erklærede mål er at få arkitekter til at tegne bygninger, »som passer ind i det eksisterende historiske miljø, og at få politikerne til at forpligte bygherrer og arkitekter gennem bevarende lokalplaner«.
»Jeg har været nede og kigge på bygningen, og jeg synes også, den er voldsom – særligt på grund af beliggenheden. Hvis den lå på en anden plads i Ringsted, tror jeg ikke, folk havde reageret på det. Torvene er det mest sårbare og vigtigste i en by. Der skal man prøve at lade være med at slå sammenhængen i stykker ved at bygge noget, der er ude af trit med omgivelserne,« tilføjer Jep Loft.
»Jeg er stolt«
Det er arkitektfirmaet Gottlieb Paludan, der har tegnet bygningen, mens Midtsjællands Byggeservice har stået for at opføre pavillonen.
Arkitekterne bag har ikke ønsket at udtale sig, men én af indehaverne af byggefirmaet Midtsjællands Byggeservice, Lars Nila Nielsen, der har boet hele sit liv i Ringsted, siger:
»Man kan altid have en holdning til arkitektur, men rent bygningsmæssigt synes jeg, den er fantastisk, og at den fremstår ret flot. Jeg er stolt over at have opført den. Jeg var godt klar over, at den kunne ryge i en mediestorm, fordi folk har en holdning til den. Sådan er det jo.«
Han er dog enig med de kritikere, som mener, at der er et stykke fra de luftige visualiseringer til det endelige resultat.
»Sådan er det med visualiseringer – de giver den fuld skrald, for at det skal virke så attraktivt som muligt. Generelt bliver billeder jo også optimeret i mange sammenhænge,« siger Lars Nila Nielsen, der også har hørt argumentet om, at bygningen fremstår for moderne i forhold til de omkringliggende bygninger.
»Det er rigtigt, at det ikke ligner noget andet i Ringsted, men der er ikke som sådan en rød tråd i byggeriet omkring kirken. Hvis du står på torvet og kigger rundt, hvilken byggestil skal den så ramme? Skal den ramme Børsen? Skal den ramme den murstensbygning, der ligger derovre? Der er forskellige byggestile i området. Og ja, den ligger foran kirken, men det har folk jo hele tiden vidst,« siger han og tilføjer:
»Man har arbejdet med planerne siden 2015, og pavillonen har været i udbud tre gange, før man besluttede sig – blandt andet fordi, den har været langt over budget. Så hvis de virkelig har så ondt et vist sted, forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er blevet protesteret tidligere, og hvorfor der ikke var flere, der mødte op til borgermøderne op til kommunalvalget. Den her slags har det også med at eskalere på Facebook. Det er de samme, der kører rundt i det, mens mange af os andre er tilfredse,« siger Lars Nila Nielsen.
Handler om vinkel
Spørger man Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), afhænger indtrykket i høj grad af, hvilken vinkel man ser det fra.
»Hvis man ser et billede taget fra en tarvelig vinkel, kan jeg godt forstå, at man ikke synes, den passer så godt ind. Men hvis man færdes omkring den nu, hvor den er blevet færdig, synes jeg godt, man kan få det indtryk, arkitekten oprindelig ville have frem i bygningen,« siger Henrik Hvidesten.
Det er nogle ringstedborgere, der har indstillet den til prisen, så de færdes vel også omkring den?
»Det er rigtigt, men den var ikke færdig, da den blev indstillet. Men som med så meget andet nyt deler den vandene. Hvis du står lige ved siden af den og kigger, skærmer den lidt for kirken, men der er jo mange vinkler, hvor den ikke skærmer. Man skal også huske, at den står, hvor der før var en vindblæst parkeringsplads. Nu har vi fået en samlet bymidte, der indbyder til, at mennesker kan opholde sig på pladsen.«
Ringsted er også løbet med en anden lidet flatterende førsteplads i den aktuelle afstemning: »Danmarks dårligste kommune til bybevaring«. Aarhus kommer på andenpladsen, mens København havner på tredjepladsen.
»Man har bevidst ladet bygninger forfalde i Ringsted. Dem, der har nomineret kommunen som den dårligste til at bevare, har dog slet ikke nævnt pavillonen på torvet. De nævner tre-fire huse, der er revet ned og misligholdt,« konstaterer Jep Loft, som også mener, at her er et klimaaspekt.
»Alle kommuner skriver, at de vil være klimabevidste, men nybyggeri har et kæmpe CO2-fodaftryk. Det er jo også lidt paradoksalt,« siger han.
Til det svarer borgmesteren:
»Vi vurderer fra gang til gang, om det giver mening at give en nedrivningstilladelse, når bygninger har stået længe og er forfaldet. Jeg synes, vi har mange flotte ejendomme også i midtbyen, men jeg kan også godt se, når jeg går rundt, at der er noget, som har stået og er forfaldet for længe – og som vi ikke har kunnet vedligeholde, fordi det har været privatejet,« siger Henrik Hvidesten.
»Det, som vi nok mest af alt har fået prisen for, er, at vi har givet tilladelse til nedrivning af en gammel industrimølle, der lå inde midt i byen, og som ganske rigtig indeholdt nogle spændende rammer, men som også indeholdt en stor, grim, grå silo, der rakte højt op i bybilledet. Nu får vi i stedet et nyt boligområde, og det, synes jeg, er godt.«
»Ligeså vigtig som miljøkampen«
Når Arkitekturoprøret inviterer alle danskere til at indstille bygninger, de mener er enten flotte eller grimme, handler det om at lade almindelige mennesker komme til orde, fortæller Jep Loft.
»For 50 år siden var der ingen naturmiljøsag. Her kom oprøret ikke fra politikere, men fra almindelige mennesker, som sagde: ‘Vi finder os ikke i forurening mere’. Når det gælder bymiljø, har sådan nogle som jeg gået og råbt, men vi har fået at vide, at vi har ikke forstand på det, fordi vi ikke er arkitekter,« siger Jep Loft, som mener, det er et dårligt argument.
»Det er noget, folk virkelig interesserer sig for, og som man sagtens kan have en holdning til uden at være uddannet arkitekt. Vi laver den her afstemning for at gøre opmærksom på, at bymiljøsagen er ligeså vigtig som naturmiljøsagen,« siger Jep Loft.
Det er langtfra kun pavillonen i Ringsted, der får hug i konkurrencen. På andenpladsen ligger Viborgs Peak 12 Hotel, mens Fællesbyg Køge Kyst ender på en tredjeplads. På listen over godt byggeri lander Jomfrulågen i Faaborg på en førsteplads, mens Ny Østergade 24-30 i København er med på en fjerdeplads over bedste byggeri.
