Brad Pitt og Jennifer Aniston modtog begge filmpris. Det der skete backstage har fået internettet til at gå bananas

Søndag aften blev Screen Actors Guild Awards uddelt i Los Angeles. Dagen derpå er det Jennifer Aniston og Brad Pitts genforening bag scenen, der render med alt opmærksomheden.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kunne være stof til en ægte Hollywoodfilm. Parret, der må gå så grueligt meget igennem, inden de måske finder sammen igen.

Der er bare nogle kærlighedshistorier, der nægter at dø. Brad Pitt og Jennifer Aniston krammede i et kort øjeblik backstage ved en prisuddeling, og nu er fans, internettet og medier over hele verden gået amok over, om parret måske kunne finde sammen igen.

De to amerikanske skuespillere var gift fra 2000 til 2005. Her var parret Hollywoods absolutte it-par, og noget af det nærmeste amerikanerne i den periode kunne komme på et par, der kunne sammenlignes eller måles med de royale i Europa. Men i 2004 kom der for alvor malurt i bægret. Brad Pitt skulle i filmen »Mr. & Mrs. Smith« spille over for skuespilleren Angelina Jolie. Under indspilningerne til filmen forelskede parret sig.

Trekantsdramaet gav genlyd. Ikke bare i Hollywood men i hele verden, og gossip-spalterne flød over med historier om trekløveret. Man kunne enten erklære sig som tilhænger af Team Angelina Jolie eller Team Jennifer Aniston. Brad Pitt og Jennifer Aniston endte i en skilsmisse, og Brad Pitt giftede sig senere med Angelina Jolie. Parret gik i øvrigt fra hinanden i 2016.

Søndag aften vandt både Brad Pitt og Jennifer Aniston en pris ved det amerikanske Screen Actors Guild Awards. Brad Pitt kunne hente trofæet for bedste mandlige birolle for sin rolle i  »Once Upon a Time in Hollywood«. Efterfølgende kunne Jennifer Aniston gå på scenen og modtage prisen for bedste kvindelige skuespiller i en dramaserie for sin rolle i »The Morning Show«.

Interaktionen mellem eksparret starter allerede, da Brad Pitt går på scenen for at modtage sin pris.

»For at være ærlig, så var det en svær rolle. En fyr der bliver skæv, tager sin trøje af, og ikke får noget hos konen,« siger han på scenen inden kameraet i samme øjeblik fanger Jennifer Aniston, der klapper af sin eksmands ord.

Det amerikanske medie Hollywood Reporter fanger efterfølgende Brad Pitt, der bag scenen via en skærm følger med i Anistons takketale.

Det er alt sammen meget fint, men det er, hvad der sker, da de to stjerner efterfølgende mødes bag scenen, der har fået sociale medier og nyhedssites over hele verden til at gå helt i selvsving med jokes, memes og kommentarer. Et kram, en kort udveksling af ord, og et hurtigt farvel.

Om der er noget ved rygterne vil tiden vise, men ved Golden Globes tidligere på måneden kaldte Brad Pitt Jennifer Aniston for »en god ven«.