Blox-byggeri - en katastrofe eller en lysende perle på havnen?

Der er allerede heftig debat - og især kritik - af nyt monumententalt byggeri ved Frederiksholms kanal, Blox. Men ifølge arkitekt er det bygningskunst og det må gerne vække debat.

Foto: Christian Lindgren. Blox, der indvies til maj 2018 og bliver bygget på Bryghusgrunden, som ligger ned til havneløbet på Christians Brygge mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek.
Læs mere
Fold sammen

Om et halvt år indvies et særdeles markant bygningsværk i Københavns havn, Blox. Et stort og speciet kompleks lige ved Frederiksholms Kanal, tegnet af den hollandske stjernearkitekt Rem Koolhaas’ tegnestue OMA, og med RealDania som bygherre. Og ifølge sin egen præsentation et studie i bæredygtighed og exceptionel arkitektonisk kvalitet, der kombinerer boliger, kontorer, byliv og institutioner som Dansk Arkitektur Center og Dansk Design Center.

Men længe før indvielsen vokser kritikken af det nye havne-vartegn. I sin klumme her i avisen kalder teaterchef (og arkitekt) Jon Stephensen det således »en katastrofe, et katastrofalt hus.« Stephensen kalder byggeriet for vulgært og mener, at man tilsyneladende slet ikke har tænkt omgivelser og samspil ind i forhold til for eksempel det nærliggende pakhus. Og så i øvrigt har afskåret københavnernes adgang til vandet. Ifølge de mange reaktioner på Jon Stephensens Facebook-profil, så er folkestemningen enig med ham. Ord som grimt, øjebæ og sørgeligt for København går igen.

Der er dog også folk, der er mere positive. For eksempel Peter Olesen, der har skrevet bøger om det københavnske byrum og i dag laver foredrag på havnerundfarter.

»Jeg synes man skylder stedet, at man lader det blive færdigt, før man bedømmer den. Selv om bygningskroppen er færdig nu, vil den få et helt andet indtryk, når der er lys i den. Netop glasfacaderne i de opalinegrønne farver vil give et helt andet i lys. Jeg kan også godt lide, at det ikke er en klods, men ligesom en masse skotøjsæsker man har sat ovenpå hinanden, så det falder i terrasser på forskellig vis - det har mange kvaliteter. Så når det bliver et kulturhus med Dansk Arkitekturcenter, tror jeg, det bliver en lysende perle i byen,« siger Peter Olesen.

Her følger to holdninger til det nye hus - en kritiker og en forsvarer.

Kritikeren:

Jesper Egevang, der bor et par hundrede meter fra Blox, har altid været engageret i København og kulturbevaring. Han har fra starten kæmpet imod byggeriet, som han mener er fejlplaceret.

»Allerede fra præsentationen mindede det om et containerbyggeri, og det kunne godt have nogle kvaliteter, hvis det lå i Nordhavn eller Sydhavnen, men at placere et kæmpebyggeri på så lille en grund i et af de mest kulturhistorisk følsomme miljøer i København er efter min opfattelse en katastrofe. Fra starten kunne man læse om den fantastiske verdens-arkitekt, Rem Kolhaas, og jeg tror at grunden til at det projekt overhovedet fik tilladelse, var, at der var tale om et globalt navn, som jeg mener med det her projekt har vist, at stjernearkitekter ikke altid tegner stjernehuse,« siger Jesper Egevang.

»Når man står på Langebro, så er det ifølge kulturpersoner det eneste sted på broen, hvor man kunne kigge ind over byen henover Slotsholmen og indre by og se hvordan byen havde udviklet sig fra Stranden og ind i landet. Det indblik er nu fjernet. Og godt nok er huset ikke helt færdigt, men uanset fra hvilken vinkel man ser det nu, virker det som en kæmpekolos, et markant fremmedelement i et meget følsomt kulturmiljø i København. Og det er grunden til, at jeg synes det er en kæmpe-fejltagelse.«

Men skal der ikke fornyelse til i indre København?

»Jeg tror da, vi alle sammen er interesseret i, at byen udvikler sig løbende - jeg synes bare det er vigtigt, at når man taler om området indenfor voldene, at man der har særligt store krav til, at det man foretager sig ikke sker på bekostning af det eksisterende miljø i byen. Påstanden om at formålet med byggeriet er at trække liv fra indre by og ned til havnen - det tror jeg er tvivlsomt, » siger Jesper Egevang. Han påpeger at byggeriet har fået flere dispensationer - blandt andet så der kunne bygges ud i vandet og tættere på Chr. 4.s Bryghus.

»Jeg tror jo, at baggrunden for byggeriet er, at kommunen var interesseret i, at RealDania investerede nogle af sine mange milliarder i kommunen på det tidspunkt, hvor det blev besluttet. Og Realdania har da også skudt en del penge i en række projekter i København siden,« konkluderer Jesper Egevang.

Forsvareren:

Kim Herforth Nielsen er grundlægger af arkitektfirmaet 3XN og ofte dommer i internationale arkitektkonkurrencer. Han mener, at Blox tilfører København kvalitet:

»Bygningen slutter det vi kalder kulturvandringen på Slotsholmen. Den indeholder Folketinget, Tøjhusmuseet og Den Sorte Diamant og hvis du går rundt på øen, kommer du rundt i institutionerne, men mangler så noget i den sidste ende - og det bliver Blox, der slutter kredsen.«

Det er blevet kritiseret for at være grim - et containerbyggeri. Er det bare en smagssag?

»Måske, men containerfilosofien kan også blive en reference til en havn, så helt skidt er den ikke. Den hedder jo Blox, fordi det er blokke, der er lagt ovenpå hinanden, og en af fordelene ved dem er, at den skalerer sig ned, så den bliver mindre mod de øvrige bygninger og op ud mod vandet, hvor den bliver større. Der er nogle skalaspring i bygningen, så den tilpasser sig omgivelserne.«

Er byggeriet for voldsomt til grunden?

»Det synes jeg ikke - netop fordi den skalerer sig ned mod de lavere bygninger. Den Sorte Diamant er også stor ud mod vandet. Men nu kommer der endnu en speciel bygning ud mod vandet, og det er jo med til at skabe Københavns profil sammen med Den Sorte Diamant og Skuespilhuset derhenne. En række store solitære bygningsværker, som er markante i billedet. Det eneste jeg har lidt problemer med, er dens stoflighed, hvor Blox er beklædt med glasfacader i forskellige strukturer. Men jeg tror, at når den er færdig, og der kommer noget grønt på, så bliver det rigtig flot.

Du synes ikke den er for tæt på de gamle bygninger?

»Nej, der er jo den store Søren Kierkegaards plads foran Tøjhusmuseet, som der godt kunne være noget mere aktivitet på. Sammen med Den Sorte Diamant, skaber den nye Blox-bygning en fin indramning af de gamle huse, synes jeg.
Men Blox er en meget tidstypisk bygning - den er af i dag. Man har ikke valgt at lave en form for parafrase over de gamle bygninger - hvad man heller ikke gjorde med Den Sorte Diamant. Så de står som bygninger af deres tid - og også bygninger af meget høj arkitektonisk kvalitet. Man kan altid diskutere om, man kan lide det eller ej, men det her er bygningskunst, og det skaber debat, hvilket også er fint, så længe debatten er konstruktiv.

»Jeg tror også at den plads, som skabes mellem de gamle huse og den nye bygning, hvor der skal foregå en masse kulturelle aktiviteter, bliver vigtig for byen og bydelen. Og der er jo næsten altid lokal modstand mod noget nyt. Der var også kraftige protester mod Inderhavnsbroen, som de fleste nu kan se, har gjort København til en meget mere venlig by for gående og cykler.«