En mand træner med håndvægte på 26. etage i byen Caracas. Ikke i et smart fitnesscenter. Nej, han ligger på ryggen på taget af det, der skulle have været et nyt finanscentrum i Venezuelas hovedstad. Da bygherren gik konkurs i starten af 1990erne, rykkede nogle af byens fattige indbyggere ind og skabte deres egen lille by i byen.
Det fangede fotografen Iwan Baan i sin serie »Confinanzas«, hvor han viste, hvordan arkitektur kan ende med at spille en helt anden rolle, end det oprindeligt var tiltænkt.
Baans foto er et ud af 30, som fra fredag bliver vist på Dansk Arkitektur Center under overskriften »Ramt af byen«.
»Politikere, ingeniører, arkitekter og byplanlæggere har sædvanligvis en forestilling om, hvad de gerne vil. Men hvad sker der, når byen bliver brugt på en anden måde end den, der oprindeligt var planlagt?« spørger udstillingskoordinator på Dansk Arkitektur Center Jeanne Rank.
Sammen med kurator, antropolog Marie Stender, står hun bag udstillingen, der primært handler om større byer, og om hvordan arkitektur og mennesker påvirker hinanden, men også om, hvad byen gør ved os.
»Vi bliver flere og flere mennesker, der bor i byerne, så det er vigtigt at undersøge, hvordan byen griber ind i vores liv. Derfor har vi valgt billeder, der viser samspillet mellem by og mennesker og viser andre sider af byen end vi er vant til. Vi vil gerne vise, hvordan byen påvirker de mennesker, der bor der, og hvordan menneskene skaber byens liv, deres egen virkelighed, fordi byen er rammen for vores fælles liv. Det er her vi bor og arbejder og bevæger os gennem byen,« siger hun.
Arkitektur med liv
Ideen med »Ramt af byen« er desuden at nytænke det traditionelle arkitekturfoto, hvor det i høj grad handler om at fremhæve en bygning og sikre, at der er et flot lysindfald.
»På et traditionelt arkitekturfoto spiller arkitekturen en central rolle, mens livet omkring fylder mindre. Ofte er de mennesker, der bruger bygningen, slet ikke med i billedet, eller måske er de med som en slags pynt. Vi er gået efter fotografier, der viser mennesker i samspil med arkitekturen.« siger Jeanne Rank.
Tilfældige møder
Udstillingen er delt op i tre temaer: »Møder«, »grænser« og »strømme«.
Møder handler blandt andet om alle de tilfældige møder, man oplever på sin vej gennem byen, og som ofte adskiller sig fra det klassiske byfotografi, fortæller Jeanne Rank.
»Vi kender alle billeder af familier, der cykler gennem byen på Christianiacykel, eller unge mennesker, der hopper i Havnebadet, hvis det er København, vi taler om. Det super gode og lækre liv. Men vi ser også en masse andet, når vi går i gennem byen, og det er netop hverdagsoplevelsen, vi gerne vil vise.«
Det kan man eksempelvis opleve i et foto fra Folkets Park på Nørrebro. Dyr kan man også møde i byen. Ikke mindst om natten. Det viser et foto af en ræv i engelske Bristol.
Over broen for enhver pris
Det andet tema – grænser – dækker også over flere ting. En grænse kan være designet, men det kan også være noget, der bare opstår. For eksempel mellem det offentlige og private i glasbyggerier i Ørestad. Men grænser handler også om kontraster, som når en massiv mur af højhuse rejser sig bag en strand i Dubai.
Det kan også være på et mere abstrakt plan, hvor vi sætter gardiner op for nysgerrige blikke eller net, der skal afskærme os for myg om natten, som en række indiske arbejdere har gjort på et foto.
Kategorien strømme dækker blandt andet over trafik, varer og alt det andet, der får byen til at fungere.
»Strømme handler om de mange forskellige ting, vi tager for givet, men især når de ikke fungerer, bliver vi opmærksomme på dem. Som en trafikprop eller en bro, der går i stykker,« siger Jeanne Rank.
Sidstnævnte illustrerer et foto taget af Jan Grarup. Det viser en hængebro i Kashmir, som indbyggerne nærmest hænger ud over for at passere efter et jordskælv i 2005.
»Fordi broen er så vigtig en livsnerve, bruger de den alligevel – endda med livet som indsats. Den er blot et ud af mange eksempler på, hvor vigtigt det byggede miljø er for os, og hvor meget det påvirker os.«
Alt er til debat i udstillingen, fortæller Jeanne Rank. Derfor går en del af udstillingen også ud på, at man selv kan rykke rundt på små eksemplarer af de i alt 30 fotografier og placere dem i den kategori, hvor man mener, de hører hjemme.
»Noget kan være en grænse for en og et møde for en anden. Deres bud kan være lige så godt som dit og mit. Det vigtigste er, at vi viser, hvor meget, det byggede miljø betyder for os. Vi tager det som udgangspunkt for givet, men vi lever jo med det og mellem det,« siger hun.