Biografejere føler sig svigtet: »Godt, hvis biograferne igen opfattes som kultur, men det bliver vi ikke mindre fattige af«

De mindre biografer sender nu et nødråb til kulturminister Joy Mogensen, netop som forhandlingerne om de kommende hjælpepakker er gået i gang. »Der er biografer, der tager penge med på arbejde hver dag,« siger biografernes formand. Biografdirektør mener, at kulturministeren har kvajet sig.

»Det er meget kritisabelt og under al kritik. Da jeg hørte om fejlen, tænkte jeg, at så er der da lys for enden af tunnellen. Nu ser jeg mere realistisk på, om der overhovedet kommer noget ud af de forhandlinger,« siger Annette Sønder Nielsen, der er direktør i Kino Den Blå Engel i Kalundborg. Ligesom flere andre af sine kollegaer håber hun på økonomisk kompensation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvis dette fortsætter året ud, tør jeg slet ikke tænke på konsekvenserne.«

Sådan siger Kim Krogh Pedersen, direktør for Varde Bio. Han er blot en af de biografejere, der har set til, mens biograferne først blev udelukket fra den såkaldte sommerpakke og bagefter fik at vide, at udelukkelsen skyldtes en fejl i Kulturministeriet.

Fejlen betød blandt andet, at museerne kunne få støtte til at tilbyde halv pris på entré. Det kunne biograferne ikke.

Kim Krogh Pedersen, direktør i Varde Bio

»Det går helt hen over hovedet på mig, at man kan begå sådan en fejl. Vi har bare stået og set vores unge gæster finde andre ting at lave til halv pris, mens vi er kommet mere og mere bagud.«


»Det går helt hen over hovedet på mig, at man kan begå sådan en fejl. Vi har bare stået og set vores unge gæster finde andre ting at lave til halv pris, mens vi er kommet mere og mere bagud,« siger Kim Krogh Pedersen, der anslår, at hans nuværende omsætning ligger på cirka 50 procent af den normale.

Pedersen suppleres af Kim Foss, direktør for Grand Teatret i København, der undrer sig over, at kulturministeren har »smidt en hel branche uden for døren uden en begrundelse«. Han kalder det samtidig fantastisk, at Joy Mogensen nu anerkender, at biograferne er kulturelle.

»Jeg håber på lempelser i restriktionerne, der afspejler, hvordan virkeligheden ser ud i resten af samfundet. Man kunne eksempelvis starte med at fjerne kvadratmeterkravet, men – i en overgangsperiode – fastholde de tomme sæder mellem hver booking. Hvis vi derimod fortsat skal være påtvunget kun at kunne fylde vores sale til 40 procent af almindelig belægning, så har vi behov for en form for kompensation,« siger Kim Foss.

Annette Sønder Nielsen er direktør i Kino Den Blå Engel i Kalundborg. Her har hun siden nedlukningen mistet 900.000 kroner i tabt billetindtjening. Hun mener, at det ville have klædt kulturminister Joy Mogensen (S) at melde klart ud, at hun har kvajet sig. Biograferne har været udsat for en respektløs behandling, mener Annette Sønder Nielsen, der håber på økonomisk kompensation.

»Det er meget kritisabelt og under al kritik. Da jeg hørte om fejlen, tænkte jeg, at så er der da lys for enden af tunnellen. Nu ser jeg mere realistisk på, om der overhovedet kommer noget ud af de forhandlinger,« siger hun.

Kan James Bond redde biograferne

Biograferne måtte lukke i over to måneder under coronakrisen, hvilket har ramt dem hårdt økonomisk. Efter at de er åbnet, er det sket med forebyggende tiltag, der sikrer mindst mulig risiko for spredning af smitte med coronavirus.

Samtidig er flere af årets største filmpremierer udskudt. Over 40 amerikanske film er flyttet, heriblandt den kommende James Bond-film »No Time To Die«, der er skemasat til november, og »Mulan«, der i stedet får premiere på streamingtjenesten Disney+.

Tirsdag begynder de første forhandlinger i Kulturministeriet, hvor man blandt andet skal se på efterårets hjælpepakke.

Lars Werge, der er formand for Danske Biografer, understreger, at biograferne ikke må komme bagud igen. Eftersom kulturministeren nu har erkendt, at det var en fejl at udelukke biograferne fra sommerpakken, håber han, at der vil blive lavet en efterårspakke, der eventuelt kan sidestille biograferne med andre siddende kulturoplevelser som teatre og spillesteder.

»Som det er nu, ser det rigtig skidt ud. Der er biografer, der tager penge med på arbejde hver dag,« siger Lars Werge, der ser frem til de kommende forhandlinger.

Det gør Kim Krogh Pedersen også.

»Hvis ikke et barn på ti år har været i biografen, så falder sandsynligheden for, at han nogensinde vil gøre det. Alle undersøgelser viser, at man skal grundlægge kulturvaner tidligt. Sådan er fødekæden; det begynder med provinsbiograferne,« siger Kim Krogh Pedersen, der ikke »vil græde over spildt mælk«, men hellere håbe på, at der kommer noget godt ud af forhandlingerne.

»Det er gode nyheder, hvis biograferne igen opfattes som kultur, men det bliver vi ikke mindre fattige af. Som branche må vi have noget til gode – om ikke andet så en undskyldning«.

Kim Krogh Pedersen, direktør i Varde Bio

»Det går helt hen over hovedet på mig, at man kan begå sådan en fejl. Vi har bare stået og set vores unge gæster finde andre ting at lave til halv pris, mens vi er kommet mere og mere bagud.«


Forkert fortolkning

Berlingske ville gerne have spurgt Joy Mogensen, hvordan man kunne tage fejl af støtteordningerne, men ministeren har ikke ønsket at stille op til interview. I en e-mail skriver hun følgende:

»Der har desværre i mit ministerium været en forkert fortolkning af statsstøttereglerne, hvor ministeriet fejlagtigt har ment, at biografer ikke var omfattet af de dele af statsstøttereglerne, som er dækket af den såkaldte gruppefritagelsesforordning om støtte til kultur. Det har betydet, at Kulturministeriet fejlagtigt har vurderet, at hvis biograferne skulle have støtte, så skulle det være efter andre regler, end dem der gælder for det øvrige kulturliv.«

»Men regeringens indstilling har hele tiden været, at man skulle hjælpe de danske biografer, det har alene været et spørgsmål om hvordan. Den oprindelige vurdering viser sig nu formentligt at være forkert. Nu er vurderingen, at biograferne kan omfattes af den såkaldte »gruppefritagelse« fra statsstøttereglerne. Det betyder, at en sten er ryddet af vejen, og det er lettere at finde løsninger til biograferne«.