Hvis du »forstår« Jeep Wrangler, så er den nye udgave lettere at leve med end nogen Wrangler før den. Men hvis ikke du er klar til at abonnere på bilens særegne kvaliteter, så spar 400.000 kr., og vælg en Nissan X-Trail i stedet. For Wrangler er speciel og særegen. Den er ikke bygget til at agere familiebil eller skabt til pendleren, der tilbringer sine timer i en motorvejskø på de københavnske indfaldsveje. Den er lavet til friluftentusiasten, der ser naturen som en legeplads, og som ønsker en bil, du gør ren med en højtryksrenser og reparerer med en hammer. Kommende købere skal også stå med et bilbudget på 945.000 kr. og ikke have noget problem med, at gensalgsværdien er lige så uforudseelig som Trumps næste tweet.
Som General Pattons firmabil
Selv om den nye Jeep Wrangler ligner den bil, General Patton gik i land med på Sicilien i 1943, er den alt andet end gammeldags. Godt nok er selve konstruktionen med stive aksler og et karosseri, der er skruet på en chassisramme, gammeldags. Men sådan skal en kompromisløs offroader konstrueres, hvis den skal kunne holde til at kravle rundt i naturen. Den nye Wrangler er dog ny fra inderst til yderst. Designet er bare med til at understrege bilens ikonstatus. En bil, der ligner sin stamfader fra 1941 så meget som Jeep Wrangler, og som stadigvæk sælger som kold øl på en solskinsdag på Roskilde Festival, må have fat i noget. Og det har den. Ikke så meget på vores breddegrader, men i dens hjemland, USA, har den nye generation taget kunderne med storm, og bilen er en guldgrube for moderselskabet, Fiat Chrysler Automobiles, der ejer Jeep. Det har de også brug for i disse år, men det er en anden historie.
Langt mere raffineret
Selv om grundfilosofien er uændret, er konstruktionen som forvandlet. Bilen er lettere og langt bedre på asfaltvej end forgængeren. Man kunne godt have sin tvivl omkring, hvorvidt rattet rent faktisk var i direkte forbindelse med forhjulene i forgængeren, eller om ordrerne gik over en træg telegrafforbindelse via fabrikken i Toledo i Ohio i USA, når der skulle besked fra rat til hjul og tilbage. Læg dertil, at forgængeren larmede og generelt set leverede komfort som en pensioneret militærlastbil, hvilket betød, at den kun var en fornøjelse, når den kørte i ankeldybt mudder.
Den nye er langt mere raffineret. Den er ikke som en Jeep Grand Cherokee, men den er markant mere retningsstabil, markant mere komfortabel og markant mere støjsvag. Igen: Den er ikke støjsvag sammenlignet med en almindelig SUV, men ser man bort fra den dækstøj, som bilens terrændæk uvægerligt vil levere, så er den i den grad til at leve med.
På motorsiden står den helt branchetypisk i downsizingens tegn. Jeg ved det: En amerikansk bil, der ikke hylder kubikcentimeter er som en cowboy uden spidse støvler. Det hænger bare ikke sammen. Men det gør det alligevel denne gang, for selv om jeg er skeptisk over for kombinationen af en 2,2 ton tung firehjulstrækker og en 2,0 liters turbobenzinmotor, så bliver jeg omvendt allerede efter de første 100 km. Motoren yder nemlig hele 272 hk og 400 Nm. Den er koblet til en ny 8-trins-automatgearkasse, der skifter målrettet og fokuseret, og kræfterne leveres i udgangspunktet til baghjulene. Hvis du engagerer firehjulstrækket, hjælper forhjulene naturligvis med, og Wrangler har alt, hvad sådan en hårdkogt offroader skal have af reduktionsgear og spær.
Men det er motoren, der imponerer mest. Den 2,0 liters turbomotor er overbevisende i et omfang, så jeg vil anbefale den over den anden motorvariant, der lanceres i Danmark – den 2,2 liters turbodiesel på 200 hk og 450 Nm. Benzinmotoren kører stort set lige så langt på literen, er billigere i ejerafgift og hurtigere fra 0-100 km/t. Skal man have diesel, kan man glæde sig over, at den nye dieselmaskine også er skrumpet fra 2,8 liter, men alligevel leverer samme power med et lavere forbrug end forgængeren.
Kun to stjerner
En anden grund til, at Jeep Wrangler ikke er støjsvag som en Jeep Cherokee, er, at den i virkeligheden er en cabriolet. Ikke af den smarte nymodens slags, hvor taget forsvinder ned bag bagsædet ved et tryk på en knap. Nej, du skal fysisk afmontere hele toppen over bagsædet og bagagerummet, og du skal også selv tage tagpladerne over forsæderne af. Det må du alt sammen efterlade hjemme i garagen, hvilket betyder, at du skal være sikker i din vejrsag, når du kører af sted. Egentlig dejligt kompromisløst og helt i bilens ånd, men samtidig endnu en grund til, at firehjulstrækkeren ikke som sådan er født til et liv i Danmark. Vi har stort set ingen steder at køre offroad og ej heller uger, hvor man med sikkerhed kan sige, at der er en fire-fem sammenhængende dage uden udsigt til regn.
Det her er bilen, du vælger, fordi du VIL have en Wrangler, ikke fordi du laver en liste med rationelle argumenter for og imod og derefter træffer dit valg. Og da slet ikke når du hører fraprisen på 945.000 kr. Altså en lille million for en bil, hvis fremmeligste kvalitet er, at den kan kravle over Rocky Mountains uden nogensinde at røre en asfaltvej. Den er bygget til Seal Team-elitesoldater på orlov, som ynder at jagte jordegern i ørkenen med automatvåben og høre countrymusik for fuld udblæsning på bilens imponerende Alpine-lydanlæg på 552 W. Jeg kan ikke komme på nogen dansk køber, for hvem en Wrangler giver mening. Alligevel knuselsker jeg bilen. Den har nemlig enerens charme og karakter. Den nyder ikke at passe ind og bærer sine bøvede bonderøvskvaliteter med rank ryg.
Hvis jeg havde råd, kunne den være en forrygende bil nummer tre. Efter en familiebil og en sportsvogn. Den har mange af de samme grovkornede kvaliteter, der gjorde, at jeg blev forelsket i den nye Suzuki Jimny. Den fik fire stjerner for at smelte mit hjerte på trods af dens manglende plads, raffinement og hverdagsduelighed. Men den kostede også kun fra 229.000 kr., og så kan man godt vælge den til med et blink i øjet. Wrangler løber hurtigt op i en million, inden den er på plader, og det er simpelt hen for absurd. Nuvel, det er kun den topudstyrede version, der kommer til Danmark, med alt i udstyr og lædersæder med mere, men alligevel ... Jeg elsker bilen for, hvad den er, men til den pris kan det aldrig blive til mere end to stjerner. Den er simpelt hen for dyr, for upraktisk og for meningsløs til det danske marked.
