Berlingske Filosofikum 4: Gør som Aristoteles og få ret!

Han opfandt ord som »primus motor« og »kvintessens« og ville have elsket Statsministeriets briefinger – for de trækker på en af hans egne teknikker. Fjerde afsnit af Berlingske Filosofikum handler om Aristoteles’ liv og tanker.

Sebastiano Concas maleri af hærføreren Alexander den Store ved Jerusalems porte er fra omkring 1736 og ikke nødvendigvis troværdigt – men beundrringen for Aristoteles' gamle elev fejler ikke noget. Billedet hænger til daglig på Museo del Prado i Madrid.

Århundredets svøbe har ramt landet. Vi samles ved fladskærmene og hører om andres beslutninger på vores vegne. Vi lytter på vores politikere og bureaukrater i en stiv time og lægger derefter vores liv om.

Aristoteles ville have givet briefingerne fra Statsministeriet topkarakter. Folk føler med deres ledere, forstår godt deres dispositioner, følger deres anvisninger i tykt og tyndt.