Det var en »stærkt forundret« Tom Jensen, som i begyndelsen af februar kunne konstatere, at der ifølge Østre Landsret var tale om en krænkelse af ophavsretten, da Berlingske i maj 2019 år bragte en karikaturlignende tegning og et fotografi af Den Lille Havfrue.
»Jeg har svært ved at forstå, at landsretten kunne komme frem til den afgørelse,« bedyrede Berlingskes ansvarshavende chefredaktør i kølvandet på dommen, som faldt ud til fordel for arvingerne til billedkunstner Edvard Eriksen, der har skabt Den Lille Havfrue.
Forundringen over dommen er ikke aftaget siden, og derfor vil Berlingske nu have Procesbevillingsnævnet til at tage stilling til, hvorvidt sagen kan komme for Højesteret og endnu en juridisk holmgang.
»Særlig landsrettens dom er ekstrem principiel og skadelig for mediers ytringsfrihed i Danmark,« siger Berlingske-chefredaktøren.
Berlingske blev dømt for at krænke både ophavsrets- og markedsføringsloven og dømt til at betale 300.000 kroner i vederlag og godtgørelse til efterkommere af Edvard Eriksen, som har ophavsretten til skulpturen, og som havde slæbt Berlingske i retten.
Ifølge Tom Jensen er afgørelsen forkert af flere grunde.
»Det, som dommen reelt knæsætter, er, at der er sat grænser for, hvordan publicistiske medier som os kan bruge satire på en måde, som for eksempel ikke gælder for almindelige, private brugere af sociale medier,« siger han.
En penis-sketch
For nylig anbefalede otte fremtrædende jurister i en ekspertudtalelse, at dommen mod Berlingske skulle afprøves ved Højesteret, da dommen ifølge dem aktualiserer en række spørgsmål »af yderst principiel art« og angår »problemer af meget stor samfundsmæssig og demokratisk betydning«.
Professor på Københavns Universitet Morten Rosenmeier, som har stået i spidsen for de juridiske eksperters udtalelse, forklarede i den forbindelse, at dommen handler om principielle spørgsmål som ytringsfriheden og pressens ret til at lave satire.
Som et eksempel nævnte han satiregruppen Rytteriets sketch på DR »Vi kører den ind med penis«, hvor der bliver lavet satire over kendte sange. Denne sketch, mente Rosenmeier, vil ikke kunne produceres efter dommen mod Berlingske.
»DR fik flere henvendelser fra rettighedshavere, som ville have erstatning, men det kunne man afvise, fordi der var tale om en lovlig parodi. Lige nu har DR og Rytteriet et problem, fordi man risikerer at få bagudrettede erstatningskrav,« forklarede Morten Rosenmeier.
Tom Jensen er enig med eksperters udtalelse og siger:
»Derfor er der nogle principper på spil, som er vigtige, og derfor skønner vi også, at det er vigtigt for os, at vi søger om at få den for højesteret.«
»Hvis du først går ind ad den dør …«
Ifølge chefredaktøren er det også principielt problematisk, at markedsføringsloven blev brugt i dommen mod Berlingske.
»Det, vi gør redaktionelt, er ikke kommerciel virksomhed, selvom vi også er en virksomhed, der lever af annoncer og abonnenter. Det, vi gør redaktionelt, er ikke en kommerciel handling. Det er en publicistisk og redaktionel handling,« siger Tom Jensen og uddyber:
»Det er potentielt indskrænkende, at vi bliver dømt efter markedsføringsloven, for du kan gøre mindre, når du markedsfører, end du kan i redaktionel sammenhæng. Vi må for eksempel gerne i redaktionel sammenhæng omtale, bruge og bringe billeder af alle mulige mennesker, men det må vi ikke i markedsføringssammenhæng, når vi laver kampagner.«
Når Berlingske bruger et billede af havfruen, er det med til at sælge avisen, og dermed tjener Berlingske penge på billedet. Hvorfor skal familien så ikke have penge for det, når de har rettighederne?
»Hvis du først går ind ad den dør, er du virkelig i gang med at indskrænke, hvad vi kan gøre redaktionelt. Medierne er reguleret via medieansvarsloven, ikke via markedsføringsloven.«
»Der gælder en udstrakt ytringsfrihed, når der er tale om redaktionel, publicistisk virksomhed. Den ytringsfrihed bliver indskrænket her, og det er kritisk. Det er umuligt for os ikke at forsøge at få den for Højesteret«.
»Det er helt bizart«
Berlingske tabte sagen til Edvard Eriksens efterkommere. Er det ikke rimeligt, at folk, som har ophavsret til værket Den Lille Havfrue, selv vil bestemme, hvordan det skal bruges?
»Vi bestrider ikke, at de har ophavsretten. Det er ophavsret over for ytringsfrihed, og der gælder udstrakt ytringsfrihed for publicistiske medier, og der gælder en ret til at parodiere værker, selvom de er beskyttede af ophavsret.«
»Det er helt bizart, at der nu hersker en retstilstand, hvor en tilfældig bruger på sociale medier gerne må gøre, hvad vi har gjort, men hvor vi ikke må gøre det. Det er det, der er udkommet af dommen i Landsretten, og det er vi simpelthen nødt til at få rettet op på. Ikke bare for vores skyld, men for alle andre mediers skyld.«
Billederne blev ikke brugt i avisen som en parodi på Den Lille Havfrue. Hvorfor er så det en parodi?
»Vi bruger det som et satiregreb, og det mener vi, at vi har lov til.«
Berlingske – og stort set alle andre medier herhjemme – er jo udmærket klar over, at familien har rettighederne, da der har været sager før. Har Berlingske så ikke bare dummet sig ved at bruge billedet og lave tegningen?
»Nej, det synes jeg ikke. Det er også derfor, vi tager sagen. Det er vigtigt at få knæsat den her grænse et sted, hvor vi mener, den retteligt bør være. Vi mener, det er landet forkert i byretten, og det er landet endnu mere forkert i Landsretten.«
