ASH: Danmark er ikke længere en velfærdsstat, men en hæveautomat

Peter Hummelgaard skulle overveje at skifte titel fra beskæftigelsesminister til overførselsminister, mens Socialdemokratiet, det gamle arbejderparti, burde rebrande sig selv som partiet for folk, der får andre til at arbejde for sig.

Anledningen er det nye kontanthjælpsloft, der understøtter en samfundsbevægelse fra velfærdsstat til hæveautomat.

Og lad det være sagt med det samme: Ja, vi skal holde hånden under samfundets svageste. Ja, alle børn fortjener en god opvækst.

Men når det er sådan, at man kan få mere ud af at være på kontanthjælp end af at forsørge sig selv, er vi nødt til at forholde os til, at det kommer med en moralsk pris. At samfundssind ikke er noget, man kan tage for givet, og at fundamentet under velfærdskonstruktionen skrider, hvis vi fjerner incitamentet til at arbejde.

Det er ikke neoliberalt sludder - det er sund fornuft.

En historie. For et par år siden sendte DR serien »Overklassen på udebane«. Her forlod modekongen Erik Brandt og Dronningens tidligere ceremonimester, Christian Eugen-Olsen deres vante rammer og tog en tur ud i den virkelighed, der ikke går med silkeklud.

I en af udsendelserne besøger de en kassedame, der arbejder fuldtid og får 13.500 kr. udbetalt om måneden. Hun hedder Annette Hansen og er enlig mor til tre børn, bor sparsomt og har et stramt madbudget. 40 kr. på hverdage, 60 kr. når der er gæster. Og hun fortæller klart, at hendes incitament til at arbejde først og fremmest er moralsk, ikke økonomisk.

Hun er stolt af at have et arbejde, hun opfatter det som en samfundspligt og kunne ikke drømme om at kategorisere sit arbejde som et skodjob. Desuden er det vigtigt for hende at sende det signal til sine tre børn, at man har pligt til at forsørge sig selv.

For Annette Hansen handler det ikke kun om at have noget at leve af, men også for.

Jeg er selvsagt ikke klar over, hvor hun sætter sit kryds. Men jeg kan læse, at den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard netop har landet en ny aftale, der indebærer, at kontanthjælpsloftet hæves.

Fremover skal en enlig mor til to børn eller flere have ret til 16.201 kr. pr. måned.

Annette Hansen ville altså få næsten 3.000 kr. mere mellem hænderne, hvis hun droppede sit arbejde som kassedame.

Det er ret vildt at tænke på. Tænk, at vi har en regering, der sender det signal, at det betaler sig bedre ikke at arbejde.

Sådan tænker hun bare ikke - for hende er arbejde et moralsk anliggende. Hun tager sin forsørgerpligt alvorligt, men hun udviser også samfundssind, og netop det ord - samfundssind - er noget, vi bør diskutere langt mere.

Max Weber roste os engang for at have en solid arbejdsetik. Det er længe siden, og Weber er for længst død, men kunne han stå op af graven og se den hæveautomat, der er blevet vores velfærdssamfund, var han faldet død om en gang til.

Vi burde tale meget mere om moral, ansvar og pligt og ikke mindst tænke på, hvor demoraliserende det må være at arbejde i kassen i supermarkedet og dagligt møde udmærket arbejdsduelige mennesker, hvis liv man er sponsor for, mens man selv må arbejde hårdt og savne at se sine børn.

Vi burde hylde Annette Hansen fra Køge.

For hun er nok desværre en uddøende race.