Anne Sophia Hermansen: Hvis antallet af rygere skal ned, er der kun en ting, der virker

Gu’ er det usundt at ryge. Vi ved det allesammen og behøver ikke Peter Falktoft til at fortælle os det. Men hvis regeringen vil have rygerne til at holde op ved at ramme dem på pengepungen, hvorfor hæver man så ikke prisen markant?

Fordi vi ikke har politikere, der tør træffe modige valg.

Lige nu barsler sundhedsordfører Magnus Heunicke (S) således med et forslag, der vil sætte prisen på en pakke cigaretter op med fem kroner i 2020 og fem kroner mere i 2021. Hvor uambitiøst. Det kan jeg godt sige på forhånd ikke kommer til at virke.

Jo, statskassen får lidt flere penge ind, men antallet af rygere kommer næppe ned. Hvis man vil ramme rygerne på pengepungen, skal prisen op på mindst 100 kr., og det skal være langt sværere at købe en pakke.

Kig bare på erfaringerne fra Frankrig og USA.

I Paris er det ligeså svært at finde en Tabac, som det er at opstøve foie gras i København. I Paris, epicenteret for æstetik og nydelse! Sådan har det selvsagt ikke altid været, og det ved enhver, der har opholdt sig i Paris. I 90erne var det en smal sag at købe cigaretter, og de var endda billigere end de danske.

Nu har piben fået en anden lyd. Man kan nærmest gå fra Sacré Coeur og ud til Versailles-slottet uden at støde på en eneste cigaretpusher. De små aviskiosker, der tidligere stod på hvert gadehjørne, står der stadig, men udvalget har ændret sig. Nu sælges der juice og andre uinteressante ting.

Hertil kommer, at en pakke cigaretter er tæt på at koste en pensionsopsparing.

Oh at være et fortidslevn

I Washington har man heller ikke ligefrem gjort det nemt for rygerne. Man skal ind i en drugstore for at købe en pakke cigaretter, og de ligger heller ikke ligefrem på hvert eneste gadehjørne. Hertil kommer, at CVS, en af USAs største kæder, har stoppet for salget, og det er endvidere et særsyn at se nogen, der ryger på gaderne. Mange restauranter og hoteller frabeder endda, at det sker foran dem.

Resultatet er det samme som i Paris: Man begynder at ryge mindre. Jeg gjorde i al fald, da jeg var der i sommer og følte mig som et fortidslevn på linje med lørdagskyllingen.

Mon Danmark er så meget anderledes end USA og Frankrig? Ja, det er vi åbenbart. For vi har ikke politikere, der tør træffe upopulære beslutninger. I stedet lister man en lille ekstra skat på cigaretpakken og tænker, at så glider det hele nok lettere ned. Så støder man ikke for mange vælgere fra sig og viser lidt »handlekraft« (haha).

Selv kalder Heunicke stigningen for »markant«.

Det er det rene Omvendtslev at opleve, at det tidligere frihedsparti Venstre har sadlet om og nu overbyder Socialdemokratiet. Sammen med Konservative foreslår Venstre, at en pakke skal koste 60 kr. fra nytår.

Da Ellen Thrane var sundhedsminister hed det sig ellers, at en prisstigning var udelukket - i stedet skulle der en oplysningskampagne til. Eftersom oplysningskampagner aldrig har virket på andet end konsulenter i lyserøde skjorters bankbog, er det godt at se, at det er droppet.

Overvej også at droppe de latterlige billeder på pakkerne af babyer med cigaretter i munden og mænd med rejsningsproblemer - ingen holder alligevel op med at ryge, fordi man ser på et fjollet billede.

Det virker heller at gemme cigaretterne bag et jerntæppe eller hæve aldersgrænsen for at købe cigaretter.

Kartoffelrækkerne kontra bodegarækkerne

Det, der virker, er at gøre det dyrt og svært tilgængeligt. Det viser alle seriøse undersøgelser.

Og det, der virker, er at holde op med at være så bange for folket. For det er jo her, hunden ligger begravet. I socialklasse 4-5-Danmark.

Hvem er det, der ryger mest? Er det dem fra kartoffelrækkerne på Østerbro? Nej, her bor kun dem, der skammer sig over at spise kød og flyve og er bange for gluten og forsager cigaretter mere end djævlen. Her bor Hellig-Frans, og her er det nemt at sige, at cigaretprisen bør matche guldprisen.

Det er dem fra bodegarækkerne, der bliver ramt. Dem med de mindste indtægter og korteste uddannelser, dvs. mange af Socialdemokratiets egne vælgere. Hæver man prisen på en pakke smøger til det dobbelte, kan man se frem til et modsvar, og det bliver nok ikke et ja til højere afgifter - eller til partiet. Derfor får vi ikke andet fra den kant end et vælger-forskrækket forslag.

Sundhedsministeret er de facto blevet et pseudoskatteministerium, og leverpostejspolitikken har sejret.

Ja, vi har et problem med rygning, men vi har et endnu større problem med politikere uden røv i bukserne.