Kultur

Anne Sophia Hermansen: Julen handler ikke kun om at være noget for nogen, men også om at høre til et sted, om end det kun er for en aften

I mange år kaldte jeg mig selv for »julens Arafat«. Det skyldes, at jeg kun få gange har holdt jul det samme sted mere end en gang.

»Jeg vil mene, at jeg efterhånden har oparbejdet et solidt kendskab til forskellige måder at fejre juleaften. Fra den meget smukke og højtidelige med gudstjeneste, lange kjoler, loftshøjt træ, champagne, kæmpe gås og samtlige vers af »Et barn er født i Betlehem« til friværdijulen, hvor træet er en lille grøn hat på et læs af indpakkede fladskærme, og ingen rigtig gider tale med hinanden.« Ida Guldbæk Arentsen

Forleden fortalte jeg en af mine kolleger om min juleaften. »Du er vel ikke blevet kulturradikal?«, spurgte hun vantro, og nej, det er jeg ikke.

Men min jul er helt klart mere moderne end traditionel, og jeg har ikke antydningen af julepynt i mit hjem – det skulle da lige være lyskæden, der hænger der året rundt. Min søn er 14 år og ligeglad og holder i år jul med sin far og hans familie. På min egen side er der ingen, så i år holder jeg jul med venner og deres familie. Det sidste er der intet sørgmodigt i. Længere.

Andre læser også

  • Kultur
    Anne Sophia Hermansen: Børn har kun godt af litteratur og vellevned. Og forældre af en drink
  • Kultur
    Anne Sophia Hermansen: Hvem er det, der har bildt os ind, at vi skal være lykkelige? Det er jo en folkesygdom
  • Kultur
    Anne Sophia Hermansen: Problemet med Alternativet er ikke, at de vil forandre verden med økologiske gulerødder