Lige om lidt skal vi i gang med at udstikke urealistiske retningslinjer for os selv i 2019. Den ene efter den anden vil proklamere, at det er slut med at drikke cocktails og spise rødt kød – i stedet skal der detoxes og vinterbades igennem. Det skal også være slut med at arbejde amok; nu skal der være mere tid til børnene, og de skal bruge mindre tid på PlayStation.
Rundt om Søerne vil der være sort af mennesker på løbetur – i midten af januar er de væk igen. Fitnesscentrene vil skovle medlemmer ind, kvinder vil begynde til yoga, og mænd påbegynde træningen til det obligatoriske mellemleder-maraton.
Folk vil bedyre, at de vil flyve mindre, for det er noget værre klimasvineri, og det skal også være slut med alle dumme-debatterne på Facebook og selvfølgelig med at forbruge så meget. Fremover skal der være »zero waste«. Også zero waste af kostbar tid. I stedet skal vi komme hinanden mere ved og have kvalitetsoplevelser sammen.
Nytårsaften er den aften, hvor flest finder deres indre Hellig-Frans frem og lover sig selv ting, de ikke kan holde. 2019 bliver ikke meget anderledes end 2018 og 2017 og 2016 etc., men mange vil holde liv i den myte, at selverkendelsens lys vil blande sig med en stjernekaster og naturligvis brænde langt stærkere og længere. I det nye år vil vi være en bedre udgave af os selv.
Men det kommer ikke til at ske.
Det bedste nytårsforsæt er derfor at slutte fred med sig selv.
At slutte fred med, at mens børnene spiller PlayStation ad libitum, netflixer man selv de første dage af 2019 væk. At det er dejligere at spise tatar end at gnave af en knoldselleri, og at Sri Lanka er langt mere tillokkende end Svanemøllen i januar. At al selvpineri skal have en ende, og det får det i 2019.
Er du en CEO-mand, er det din pligt at blive lidt mere spændende at høre på, og det bliver du ikke af ironman. Tværtimod. Slut fred med at du ikke har en krop som en græsk gud, kræng lycraen af dig og tag i Det Kongelige Teater.
Ingen kommer alligevel til at ligge på dødslejet og ønske sig mere rosenkål.
At slutte fred med sig selv er imidlertid ikke det samme som at finde den indre Dovne-Robert frem og slappe så meget af, at man skider i bukserne. Nej, gør din pligt og kræv din nydelse.
Er du en CEO-mand, er det din pligt at blive lidt mere spændende at høre på, og det bliver du ikke af ironman. Tværtimod. Slut fred med, at du ikke har en krop som en græsk gud, kræng lycraen af dig og tag i Det Kongelige Teater.
Er du kvinde og på kronisk slankekur, så spørg dig selv, om du foretrækker en stor røv eller rynker i ansigtet. Det er enten-eller. Slut fred med dit valg.
Og er du en krænkelsesparat identitetsveganer, som ikke kan tåle gris, sombreroer, sange fra Højskolesangbogen, og at det hedder julemanden og ikke »kulturpersonen«, så slut fred med, at det kan vi andre.
Personligt er mit nytårsforsæt for 2019 at fortsætte med at drikke drinks, spise rødt kød, flyve og motionere beskedent.
