Anmeldelse: Rigtige terrorister går i islænder

Filmen om en moden dame, der tager klimasagen i egen hånd, sætter spørgsmålstegn ved, hvilke kampe, vi skal kæmpe. Men den fungerer allerbedst, når den tør stå ved sin islandske arv.

49-årige Halla (Halldóra Geirhardsdóttir) er så bekymret for klimaet, at hun indleder et dramatisk korstog mod droner og overvågning. Filmen fyldes af flotte naturoptagelser, hvor den modne dame flygter gennem det islandske mos iklædt islændersweater og pilekogger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camera Film

Hvis man kan tale om en film, der passer til tidens politiske tendenser, er »Kvinde på krigsstien« et godt bud.

Den islandske fortælling om Halla, der er så bekymret over klimakrisen, at hun går i krig med landets aluminiumsindustri, har nemlig det hele: En stærk, kvindelig hovedperson. En sag, der præger den danske valgkamp. Og en afvæbnende humor, der gør det hele til at holde ud.

Der er ellers intet morsomt over udviklingen, mener Halla (Halldóra Geirhardsdóttir), der frygter, at hendes elskede islandske højland vil blive ødelagt af regeringens miljøsyndere. Ved siden af sit almindelige arbejde som velklædt korleder indleder hun derfor et dramatisk korstog mod droner og overvågning. Filmen er fuld af flotte naturoptagelser, hvor den modne dame flygter gennem det islandske mos, iført islændersweater og pilekogger.

Men livet består også af andet end politiske dagsordener, og da den barnløse kvinde pludselig får mulighed for at adoptere en lille pige, bliver det hele sat på spidsen. Hvornår er mennesket mindst egoistisk? Når det redder et andet menneske, tilmed et børnehjemsbarn, eller når det sætter alt ind på at redde planeten? Kan man både redde klimaet og sig selv?

En meget dedikeret yoga-søster gør det hele endnu mere kompliceret. Hun oplever sin egen praksis som del af en større kamp, selv om den måske mest handler om hendes egen mentale smidighed.​ Spørgsmålet er også, om godheden nødvendigvis er iklædt naturfarvet tøj, eller om den også sidder bag kedeldragten på de fåreavlere, der bare gerne vil passe deres arbejde?

Filmens helt store fortrin er, at den ikke henfalder til nemme konklusioner.

De fleste af os vil vel gerne gøre livet bedre for andre mennesker. Nogle gange kan det bare være så svært at se, hvad der er rigtigst at gøre. Halla, der spilles vidunderligt af Halldóra Geurhardsdóttir, er bare én af dem, der forsøger at gøre noget, og som farer vild undervejs. Det islandske højland er lige så uendeligt som hendes egen indre retningsløshed.

»Er godheden altid klædt i naturfarvet tøj, eller kan den også sidde bag kedeldragten på de fåreavlere, der bare gerne vil passe deres arbejde?«


Filmens afsluttede scener får dog det hele til at hænge sammen i billeder, der næsten giver klimakampen en poetisk drejning.

Allerbedst er »Kvinde på krigsstien« dog, når den træder i karakter som en islandsk film, hvor får kan bruges som camouflage, og enhver fremmed er en potentiel slægtning, man kan få hjælp af. Den sande antropolog kan også se det eksotiske i sin egen kultur, og det kan instruktøren Benedikt Erlingsson, der debuterede i 2013 med »Om mænd og heste«. Denne gang bruger han sit kulturelle skarpsyn til at fortælle en historie, der også rækker videre ud og ind i os andre.

»Kvinde på krigsstien«. Instruktør: Benedikt Erlingsson. Medvirkende: Halldóra Geirhardsdóttir, Jóhann Sigurdson, Jörundur Ragnarsson. Varighed: 101 minutter.