Ingen driver mere identitetspolitik end Rasmus Jarlov (K), hvis Twitter-konto i sig selv er et helt kompendium i læren om identitetspolitik. Den er ydermere et studie i, hvordan man med identitetspolitik kan udnytte positionens identitetsmarkører til at forme egne. Hvad end venstrefløjen beskæftiger sig med, kan man så sikkert som amen i kirken forvente, at Jarlov tweeter et tweet om, at det er noget pjat, og det modsatte er vigtigt.

Hans bidrag til statuedebatten lød således »Hvorfor egentlig hade ældre, kristne, hvide mænd så voldsomt, når de generelt har været verdensførende i at give rettigheder og plads til unge, andre religioner, etniske mindretal og kvinder (og andre køn)?«