Mediekommentar: Spænd licenshjelmen. Her kommer en ladning uforbeholden ros til DR
Danmarks Radio rammer bullseye med en fremragende podcast med vanedannende potentiale. Det er public service, så licensenglene synger.

Danmarks Radio rammer bullseye med en fremragende podcast med vanedannende potentiale. Det er public service, så licensenglene synger.

Det er ikke, fordi de vader rundt i anerkendelse ude i DR Byen. Der går sjældent en uge, hvor DR ikke må forsvare sig mod alt fra skandaler til almindelig, løbende programkritik – senest, da en somalisk kvinde brød sammen under optagelserne af et satireprogram.
DR skal naturligvis generere løbende debat, når vi alle spytter i kassen, fra 2022 endda direkte over skatten. Men spænd licenshjelmen og hold fast, for her kommer en ladning ros af den uforholdne slags.