70 år: Den humanistiske verdensmester

Som den eneste dansker er instruktøren Bille August  blevet hædret med både en amerikansk Oscar og to Gyldne Palmer (2008). Opskriften er film, der går helt ind – så langt, at de ofte bygger på det allermest personlige for instruktøren selv.

I de bedste af Bille Augusts film banker et stort tydeligt hjerte.
I de bedste af Bille Augusts film banker et stort, tydeligt hjerte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

»Jeg dør af misundelse,« sagde min veninde, da jeg fortalte, at jeg skulle interviewe Bille August i hans hjem i Hellerup.

»Han har så meget integritet, han er så charmerende. Han har været livsfarlig, da han var 45 år.«

Det er jeg sådan set ikke i tvivl om, da jeg endelig møder instruktøren i forbindelse med hans seneste film »Lykke-Per«. Bag et venligt blik gemmer sig en mand, der er både imødekommende, professionel og meget nem at tale med. Det er faktisk en meget sjælden kombination i kulturens verden.

At Bille Augusts film bygger på hans egne overvejelser og livserfaringer er ingen hemmelighed, og mens teen hældes op, sætter han – lavmælt, men tydeligt – ord på sin filmproduktion, der tilsyneladende bygger på en generøs sympati for de undertrykte og en stor interesse i deres undertrykkere. Min forgænger her på avisen kaldte porteføljen for »Augusts humanistiske filmproduktion«.

Det giver god mening. I de bedste af filmene banker et stort, tydeligt hjerte.

Faderen på lærredet
Karrieren begyndte i 1978 med den gribende ægteskabsskildring »Honning måne«. Siden kom de varme børne- og ungdomsfilm »Zappa«, »Busters verden« og »Tro, håb og kærlighed«, inden han i 1987 fik sit internationale gennembrud med »Pelle Erobreren«, der foruden Den Gyldne Palme indbragte ham en Oscar.

Ifølge Bille August er denne film faktisk et udtryk for hans eget behov for at fortælle om en lykkelig far-søn-relation. Hans egen var nemlig langtfra så nær og varm som den på lærredet.

Moderen døde, da drengen var otte år, og opdragelsen lå hos faderen, der blandt andet pinte børnene med udsigten til små mænd i hvidt tøj og med lange negle, der ville komme, hvis ikke de unge makkede ret. Det var også faderen, der tvang sønnen ud i mesterlære, der dog kun varede til den dag, mester ringede og betroede faderen, at sønnen havde været fraværende i månedsvis.

Bille August fik en opsang og dermed også det endelige puf til at søge væk fra hjemmet og blive filmfotograf. Faderen sidder dog stadig i portrætterne af patriarkerne fra »Zappa« og »Tro, håb og kærlighed«. I »Lykke-Per« er flere af præstens replikker hentet direkte fra Bille Augusts egen opvækst.

»Pelle suger til sig af den næring, der findes i faderens kærlighed. For det er den kærlighed, der gør ham stærk og sund nok til at drage ud i verden. I »Lykke-Per« er det lige modsat. Her er det manglen på faderens kærlighed, der driver ham. På den måde kan man sige, at filmen »Lykke-Per« begynder dér, hvor »Pelle Erobreren« sluttede,« som Bille August sagde i august.

Mesteren af de nordiske skæbner
Man siger tit, at livet bevæger sig cyklisk. At vi vender tilbage til de samme temaer. Det samme gælder Bille Augusts filmproduktion.

Med den internationale succes er  fulgt en lang række titler, der har modtaget mere blandet kritik. Blandt de bedste regnes »Åndernes hus« fra 1993 og »Goodbye Bafana« fra 2007. Men da instruktøren fyldte 60 år, var kravet fra de danske kritikere tydeligt og enstemmigt: Kom hjem og lav de film, vi elsker.

Det skete så i 2014, hvor Bille August instruerede »Stille hjerte«, hvori en kvinder ønsker at sige farvel til sin familie. Og i år kom så »Lykke-Per«, hvor den unge stræbsomme mand kæmper med sine egne ambitioner. Igen er der fokus på de nordiske menneskeskildringer, som der var med Bergmans »Den gode vilje«, der indkasserede instruktøren Bille August den anden Gyldne Palme.

Filminstruktør Bille August sammen med børnene Asta og Alba på stranden i Hornbæk. Billedet er taget i 1998. I dag er Alba August aktuel som Astrid Lindgren i den kommende film »Unge Astrid«. Fold sammen
Læs mere
Foto: JØRGEN JESSEN.

Det er her, Bille August stråler – som manden, der blidt understøtter historien uden at overstråle den. Med en sjælden blanding af integritet og charme.