DR sender hver onsdag serien »Hitlers danske soldater – den fortrængte sandhed«. Værten er Martin Q. Magnussen – den politimand, der afslørede røverierne af nazidokumenter fra Rigsarkivet.
Disse tyverier havde blandt andet til formål at sløre danske SS-folks medvirken til mord på jøder og krigsfanger. Senest har Martin Q. Magnussen udgivet bogen »Den sidste forbrydelse« om massakren på jøder og blandt andet amerikanske krigsfanger i en nazilejr i den østrigske by Graz, hvor danske SS-folk befandt sig.