En ny bog afslører, at en 95-årig dansker – som minimum – er kronvidne til omfattende krigsforbrydelser og massedrab på jøder under slutningen af Anden Verdenskrig i den østrigske by Graz.
Det viser hidtil ukendte breve, der bekræfter danskeres ophold på kasernen i 1945.
Bogen, »Den sidste forbrydelse«, er skrevet af forfatter og tidligere politibetjent Martin Qvist Magnussen, og han bliver nu kontaktet af både de tyske og israelske myndigheder. De vil have navnet på den sidste levende, danske SS-soldat fra Feldbach-kasernen.
Du kender jo navnet på manden. Det skal du selvfølgelig ikke sige her, men vil du sige det til israelerne?
»Nej, det vil jeg ikke.«
Rasmussen er underlagt arkivloven, men hvis det viser sig ikke længere at være tilfældet, så er svaret et andet:
»Så har jeg ikke noget problem med at oplyse navnet, heller ikke til de tyske myndigheder.«
Den tidligere politibetjent er i dag gæst i podcasten »Pilestræde«, hvor han fortæller historien om den 95-årige dansker og hans fortid som SS-soldat.