De fleste vil nok tænke på Frits Clausen, når man refererer til datidens danske nazister. Ganske vist var Frits Clausen også leder af den største af de nazistiske bevægelser i Danmark, DNSAP, men der var faktisk godt 10-15 andre danskere, der forsøgte at føre sig frem som nazistiske ledere i Danmark.

Det var en mærkelig samling af fanatikere og drømmere, men nogle af dem var også spændende, begavede og farlige mennesker.