20. låge: Da moderen vendte tilbage, sagde hendes datter blot en enkelt sætning: »I hate you«

20. låge i Den nostalgiske julekalender: Stjernedanseren Nini Theilade blev holdt i stramme tøjler af sin dominerende mor, der forrådte hende på den mest grusomme facon.

Nini Theilade var en åbenbaring af skønhed og talent, der erobredrede verdensscenerne allerede som teenager. Ukendt

»Jeg var så seksuel, sagde de alle sammen. Jeg havde en udstråling, som jeg slet ikke selv var klar over. Men mor var klar over det. Så hun holdt alle mænd og drenge langt væk fra mig.«

Sådan sagde den internationalt berømmede ballerina Nini Theilade, som i begyndelsen af forrige århundrede erobrede verden med sin dans. Hun blev en feteret og ombejlet stjernesensation på de internationale scener. Hyldet af publikum, tilbedt af mænd. Ikke mindst drevet frem af sin ambitiøse mor, som – i hvert fald ifølge danserinden selv – gik endog meget langt for at sikre sig, at intet udefrakommende forstyrrede datterens karriere som danser. Så langt, så man tror, at det er løgn. Hun forrådte sin datter på det grusomste, men hele sit lange liv brugte Nini Theilade på at finde undskyldninger for moderens ultilgivelige svigt.