20 ubesvarede opkald fra forældre og venner skaber en ubehagelig følelse af uro i camperen den morgen i en lille australsk landsby for snart to måneder siden.
Da 20-årige Ida Fink Gundtoft og hendes bedste veninde, Sophia, får gnedet søvnen ud af øjnene, ringer de hjem til Danmark. Mette Frederiksen har holdt pressemøde. Store dele af Danmark vil blive lukket – det gælder også grænserne. Derfor lyder formaningen hjemmefra, at de to piger skal se at komme hjem – også selv om det er noget tidligere end planlagt.
»Vores forældre havde allerede fundet flybilletter til os. Vi brød sammen og sad og tudede i camperen,« fortæller Ida Fink Gundtoft over telefonen fra Australien.
Hun sidder nemlig fortsat på den anden side af Jorden, men ikke af nød.
Da hun og veninden talte med deres familier i Danmark, befandt de sig i en lille by uden lufthavn. De valgte herfra at køre tværs over Australien for at komme til Darwin, som de kunne flyve hjem fra.
»Da vi kom til Darwin, havde vi taget meget forskellige beslutninger. Sophia ville tage hjem, og jeg ville blive,« fortæller Ida Fink Gundtoft, der inden rejsen boede på skift hos sin mor og sin far i deres respektive hjem nord for København.
Sophia havde planer om at starte på et studie efter sommerferien, og det ville være et problem for hende, hvis hun blev fanget i Australien. Ida Fink Gundtoft havde i forvejen planlagt, at hun gerne ville arbejde et år, inden hun kastede sig over studierne, og blive i Australien og arbejde der.
»Der var ikke noget, jeg skulle nå derhjemme,« siger hun.
Beslutningen kom dog som en overraskelse for hendes forældre.
»Jeg tror, min far var lidt mere vild med ideen, end min mor var. Der gik lidt mere pylremor i hende: »Har du det godt?«, »får du noget at spise?«, »hvem er du sammen med?«. Jeg skulle downloade en app, så min mor kunne se, hvor jeg er. Det er lidt skræmmende, men det er, hvad hun har brug for,« siger Ida Fink Gundtoft.
Glade for hinanden
Da hendes familie havde accepteret hendes beslutning, greb Ida Fink Gundtoft atter telefonen for at ringe til sin nye ven, Darcy.
Navnet Darcy vil for nogle læsere bringe mindelser om en anden Darcy, der optræder i Jane Austens »Stolthed og fordom«. Men Ida Fink Gundtoft vil ikke lade sig mase ind i rollen som en moderne Elizabeth Bennet.
»Jeg vil ikke kalde os for kærester, men vi er glade for hinanden,« forklarer hun om forholdet til den unge australske mand, som hun endte med at bo sammen med, efter at Sophia 22. marts havde gjort som langt de fleste andre danskere og var rejst hjem til Danmark.
Inden Ida Fink Gundtofts rejse tog en uventet drejning, havde hun og veninden arbejdet intenst på at få Australien-turen til at blive til en realitet.
»Min veninde og jeg havde både i folkeskolen, og mens vi gik i gymnasiet, haft en drøm om at køre gennem Australien i en camper,« siger Ida Fink Gundtoft, der har kendt Sophia hele sit liv.
Da pigerne i sommer blev studenter, begyndte de at arbejde for at spare sammen til turen.
»Sophia havde tre job, og jeg havde to. Vi arbejdede nærmest døgnet rundt. For det var en dyr tur. Camperen alene kostede 40.000 kroner, så vi arbejdede lige indtil dagen inden, vi skulle af sted,« siger Ida Fink Gundtoft.
27. januar hoppede de ombord på et fly. Flere skift og 36 timer senere stod de i Cairns i Queensland. Her købte de autocamperen og satte ud på rejsen ned langs østkysten. I alt skulle de være af sted i tre måneder. 80 dage i Australien med 10 dage på Bali til sidst som en krølle på halen.
Et stykke nede ad østkysten standsede pigerne på en campingplads i byen Noosa. I receptionen stod Darcy, hvis familie ejer flere campingpladser rundt omkring i Australien.
»Nogle dage senere mødte vi Darcy, der sad sammen med en af sine venner i et område med bænke og drak en ramme øl. De sagde: »Hej piger. Hyggeligt, I kom. Har I lyst til at dele?«. Så lærte vi dem at kende, og de næste dage viste de os byen og et vandfald, og vi gik til koncerter. Vi fik også lov til at sove hjemme ved hans familie, så vi kom ret tæt på dem,« fortæller Ida Fink Gundtoft.
Fløj til vestkysten
Hun og veninden kørte videre, men da hun nogle uger senere i Darwin havde besluttet at blive i Australien, ringede hun til Darcy.
»Han sagde, at han og nogle venner skulle på en campingtur på vestkysten, og der kunne jeg tage med. Så jeg fløj ned til vestkysten og mødtes med ham der.«
Danmark var tidligere ude end Australien, da det kom til restriktioner og forholdsregler i forbindelse med corona. Derfor mærkede Ida Fink Gundtoft til at begynde med ikke meget til nogen krise.
Da hun mødte Darcy og hans venner, blev først den ene, så den anden kaldt hjem på grund af coronakrisen. Til sidst var kun Darcy og Ida Fink Gundtoft tilbage.
»Han og jeg kørte af sted. Men jo længere nordpå vi kom, jo flere skilte så vi. Der stod sådan noget som »backpackers go home« og »you are not welcome«. Det var et chok for mig, men særligt for Darcy, han havde aldrig oplevet sit land på den måde. De byer, vi kom til, var spøgelsesbyer, og efter to dage fløj vi tilbage til Noosa, hvor han bor,« siger Ida Fink Gundtoft.
"Lige så snart jeg kan komme af sted igen, så vil jeg det."Ida Fink Gundtoft
I Noosa tog Australien-rejsen en ny drejning. Da Ida Fink Gundtoft og Darcy havde været i en anden stat, skulle de i karantæne i 14 dage. Heldigvis kunne de rykke ind i et ekstra hus, som Darcys forældre ejer.
»Vi måtte ikke engang gå ind til hans forældre. Det var en stor udfordring. Men heldigvis gik det bedre, end man lige kunne forvente. Australiere er et meget åbent folkefærd, og han er også nem at være sammen med, fordi han er, som han er. Han både maler, spiller musik og laver sit eget tøj, så vi sad ikke bare og kiggede. Vi lavede en masse ting,« fortæller Ida Fink Gundtoft.
De australske myndigheder havde samtidig givet tilladelse til, at folk måtte gå ned på stranden og surfe – eller bevæge sig på en anden måde – i en time eller to om dagen.
»Det gjorde vi hver eneste dag,« siger Ida Fink Gundtoft, der efterhånden er blevet helt OK på et surfbræt.
Hverdag
Da karantænen var overstået, dukkede hverdagen pludselig op. Darcy skulle på arbejde som skipper på et skib. Det betød 14 dage væk og 14 dage hjemme, hvor Ida Fink Gundtoft boede i huset alene. Samtidig gjorde coronakrisen det umuligt for Ida Fink Gundtoft at finde et job og skabe sig en omgangskreds.
»Efter at have været sammen med ham 24/7, så har jeg pludselig været meget alene – også selv om jeg har været sammen med hans familie. På fredag kommer han hjem og bliver hjemme i to uger. Men når han tager tilbage på arbejde, så rejser jeg hjem til Danmark. Det passer bedst sådan,« siger Ida Fink Fundtoft, der har en flybillet hjem 20. maj – hvis altså ikke flyet bliver aflyst.
»Det er meget vemodigt og bittersødt. Hvis omstændighederne var normale, var jeg ikke kommet hjem,« siger Ida Fink Gundtoft, siddende i Darcys forældres hus med udsigt til skov og palmetræer. Selv om vinteren er på vej, er der fortsat meget varmt i Noosa.
»Det har været svært for mig at være i nuet og samtidig skulle følge med i det, der skete derhjemme,« siger hun og tilføjer:
»Lige så snart jeg kan komme af sted igen, så vil jeg det.«
