Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Den offentlige sektor varetager på forskellig vis en lang række vigtige opgaver. Langt hen ad vejen til gavn for både borgere og virksomheder. Men på nogle områder har den offentlige sektor udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning. I visse tilfælde er det offentlige ligefrem begyndt at modarbejde driften af private virksomheder. Det sker, når enten staten, regionerne eller kommunerne stjæler opgaver fra det private gennem skævvridning af konkurrencevilkårene.



