Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Konkurrencen skal som minimum være fair

For den lille lokale virksomhed er det acceptabelt, at der sælges en sodavand eller en sandwich i et offentligt støttet cafeteria efter træning. Det er en naturlig del af samfundets idrætstilbud. Men når samme cafeteria tilbyder konfirmationsfester, bryllupper, barnedåb, børnefødselsdage eller sælger mad ud af huset, er det langt over grænsen.

dasdas
»Den lokale kro eller restaurant skal konkurrere med offentligt støttede idrætshaller, forsamlingshuse og kulturhuse på ulige vilkår.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Forbrugere, kunder og gæster har heldigvis langt de fleste steder mange valgmuligheder, når de skal spise ude. Mange faktorer som pris, kvalitet, lokation, atmosfære og smag spiller ind. Der er ikke to valg, som er ens - og heldigvis for det. For det skaber en hård og god konkurrence mellem alle aktører, hvilket i sidste ende kommer gæsterne til gavn.

Men desværre støder vi på for mange eksempler, hvor konkurrencen nok er hård uden at være god.

Når nogle aktører modtager betydelige summer i offentlig støtte eller har en stor offentlig sponsor i ryggen, sættes de almindelige spilleregler helt ud af kraft, og konkurrencen kommer til at foregå som en håndboldkamp, hvor det ene hold spiller med de obligatoriske syv mand, mens modstanderholdet får lov til at spille med ni.

Kirsten Munch Fold sammen
Læs mere

Sådan spilles kampen mellem private og offentlige aktører desværre dag efter dag og uge efter uge i mange af landets kommuner. Den lokale kro eller restaurant skal konkurrere med offentligt støttede idrætshaller, forsamlingshuse og kulturhuse på ulige vilkår.

Økonomisk gennemsigtighed

Når regeringen forhåbentlig snart præsenterer sit bud på, hvordan der sikres fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører, er det helt afgørende at stille højere krav til økonomisk gennemsigtighed. Det er kun rimeligt, at de aktører, der modtager offentlig støtte, også dokumenterer, at støttekronerne ikke bruges til at skabe ulige konkurrence.

»Vil idrætshallen eller kulturhuset udvikle sig yderligere, skal det ske i privat regi og naturligvis på markedsvilkår.«


Samtidig skal der sættes klare rammer for, hvad der er en offentlig opgave, og hvad man bør lade private aktører om. For selvom udgangspunktet er, at offentlige aktører ikke skal drive erhvervsvirksomhed, er det langt fra den virkelighed, der foregår. De nuværende regler for den såkaldte kommunalfuldmagt er elastik i metermål. Derfor er det glædeligt, at Torsten Schack Pedersen og Martin Geertsen 20. januar her i Berlingske skriver, at kommunalfuldmagtsreglerne bør begrænses mest muligt.

Offentlige kroner til eksempelvis kultur- og idrætsfaciliteter skal bruges på den offentlige opgave. At fremme kulturen. Og at fremme idrætten. Ikke på at drive restaurant eller cateringvirksomhed.

For den lille lokale virksomhed er det acceptabelt, at der sælges en sodavand eller en sandwich i et offentligt støttet cafeteria efter træning. Det er en naturlig del af samfundets idrætstilbud. Men når samme cafeteria tilbyder konfirmationsfester, bryllupper, barnedåb, børnefødselsdage eller sælger mad ud af huset, er det langt over grænsen.

Kommunalfuldmagtsreglerne bør strammes, så både offentlige og selvejende institutioner, der primært er finansieret af det offentlige, kun kan drive virksomhed rettet direkte mod brugerne af den aktivitet, som det offentlige vil støtte. Det vil give en fair afgrænsning. Og vil idrætshallen eller kulturhuset udvikle sig yderligere, skal det ske i privat regi og naturligvis på markedsvilkår.

På den måde sikrer vi, at offentlige kroner ikke bruges til at spille private virksomheder helt ud af banen.