Lad os genskabe troen på, at uddannelse kan forandre og forbedre Danmark

Hvis vi danskere også fremover skal være blandt de dygtigste og mest opfindsomme i verden, er der brug for en samlet politisk vision for udviklingen af vores videregående uddannelser. Her er fire veje til bedre uddannelse i fremtiden.

(ARKIVFOTO). Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark fik 26. juni en ny regering, som tror på uddannelse og forskning. Dennes første opgave er at annullere de årlige to procents besparelser på uddannelsesområdet, droppe uddannelsesloftet og arbejde med nyt optagelsessystem, så de virkelige talenter får flere muligheder for at komme ind på deres drømmeuddannelse. Siden hen, når der råd til det, vil regeringen også investere i uddannelse.