Hvert eneste minut ryger der 15 tons plastic i havet. Men vi kan blive meget bedre til at genbruge det

Danmark skal være et foregangsland i genandvendelsen af plastik. Hvis det lykkes, vil der ikke kun være miljømæssige gevinster, men også økonomiske i milliardklassen.

Hvert år udledes der otte mio. ton plasticaffald i verdenshavene. Det anslås at 90 procent af havfugledyr har plastic i maven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joseph Eid / AFP / Ritzau Scanpix

Fra vi står op om morgenen og griber i tandbørsten til vi går i seng om aftenen, er vi omgivet af plastic. Det er der mange gode grunde til. Vi har ikke noget andet materiale med de samme egenskaber og med alle de fordele, som plastic tilbyder. Plastic forlænger fødevarers holdbarhed, så vi undgår madspild. Plastic er billig at producere, er slidstærk og let at transportere, hvorved vi sparer brændstof og udleder mindre CO2.

Men dens enestående kvaliteter er samtidig en stor udfordring for naturen. Og det er en tabt mulighed, at den energi og de ressourcer, som går til at producere plastic i dag, går tabt efter kun kort tids brug, netop fordi vi i dag enten brænder plastic af eller deponerer den.

»Det anslås at 90 procent af alle havfugledyr har plastik i maven. «


Vores forbrug og efterspørgsel har gjort plastic til det helt centrale materiale i økonomien. Globalt producerer vi 260 millioner tons plasticaffald årligt, og hvis udviklingen fortsætter vil vi runde 500 millioner tons i 2030, og over en milliard tons i 2050. Gennem de sidste 50 år er anvendelsen af plastic på globalt plan steget med 2.000 procent. Plastic er en uundværlig del af vores samfund og moderne økonomi, som følge af dens pris, vægt, slidstyrke og fleksibilitet.

Plastic er primært et oliebaseret produkt, og den stigende produktion af plastic er derfor ensbetydende med et større træk på klodens fossile ressourcer. Seks procent af verdens olieforbrug går til produktion af plastic. Dette tal forventes at stige til 20 procent i 2050. Produktion, forbrug og afbrænding af plastic vurderes at medføre udledning af ca. 400 mio. tons CO2 globalt set hvert år.

Som situationen er i dag, anslås Danmarks tabte værdi at være 1,6 mia. kroner årligt som følge af manglende genanvendelse og omkostninger til eksport af plasticaffald.

Plastic i naturen er en fælles bekymring

Ifølge den seneste forskning udledes der alene til verdenshavene otte mio. tons plasticaffald om året. Det svarer til 15 tons plastic i havet hvert minut eller et skraldevognslæs i minuttet - og dette forventes at blive fordoblet i løbet af de næste ti år. Udledningen sker hovedsagelig fra de lande, der ikke har systemer til affaldshåndtering. Det vurderes, at 80 procent af al havforurening fra plastic stammer fra Asien.

Plasticaffald i havmiljøet er bl.a. en trussel mod dyrelivet. Det anslås, at 90 procent af alle havfugledyr har plastic i maven. Sågar på det absolut dybeste sted på kloden, Marianergraven, har man på 10.000 meters dybde fundet plastic. FN har derfor erklæret, at plasticforurening af havene er »en fælles bekymring for menneskeheden.«

Plasticforurening er først og fremmest en global udfordring, men Danmark er også påvirket. Hvert år ender ca. 1.000 tons plastic på den danske vestkyst. Noget tyder på, at Skagerrak modtager relativt store mængder plasticaffald sammenlignet med andre kyster i Nordsøen pga. havstrømme. Det arktiske hav vurderes desuden at udgøre en blindgyde for plasticrester fra det østlige USA, Storbritannien og Nordvesteuropa.

Danmark skal gøre mere

I Danmark genereres der ca. 340.000 tons plasticaffald om året og ca. 60 procent af dette er emballage, som både stammer fra industri og husholdning. Vi bruger 215.000 tons plasticemballage om året, og vi genanvender 36 pct. af plasticemballageaffaldet. Nye ambitiøse målsætninger i EU forpligter medlemslandene til at genanvende henholdsvis 50 pct. og 55 pct. af plasticemballage i 2025 og 2030. Opgørelsesmetoden ændres med de nye regler således, at bl.a. tab i genanvendelsesprocessen skal fratrækkes. Med brug af den nye opgørelsesmetode estimeres det, at Danmark i dag kun genanvender omkring 18 pct. af plasticemballagen. Vi skal altså blive meget bedre til at håndtere vores plasticemballageaffald for at nå vores EU-forpligtelser inden 2025. Det vil kræve en stor indsats i hele værdikæden lige fra design og produktion til affaldsfasen.

Vores internationale forpligtelser skaber lovgivningsmæssige krav, der også forudsætter omstilling i forhold til plastic. Det er positivt, at EU har sat ind over for brugen af en lang række engangsplasticprodukter fra 2020, bl.a. via forbud – og det er aldeles positivt, at detailhandlen allerede fra årsskiftet enten er ved det eller allerede har udfaset engangsbestik.

»For at indløse de store økonomiske og miljømæssige gevinster kræver det en cirkulær tilgang som sikrer genanvendelse så tæt på 100 pct.«


Det kalder på en cirkulær tilgang til vores plasticøkonomi. Ellen MacArthur Foundation har beregnet et økonomisk potentiale for Danmark på 45 mia. kroner årligt ved at omstille til en cirkulær økonomi. Regeringens »Strategi for cirkulær økonomi« anerkender også potentialet for danske virksomheder i en cirkulær økonomi. Omstilling til cirkulær økonomi vil både kunne skabe økonomisk vækst, ny teknologi, nye arbejdspladser, øget eksport samt en reduktion i materialeforbrug og CO2-udledninger.

Regeringen fremlagde i december Danmarks første nationale plastichandlingsplan, »Plastic uden spild«. Med den vil regeringen igangsætte 27 konkrete initiativer, som skal bringe Danmark tættere på en cirkulær plasticøkonomi. Et hovedinitiativ er etableringen af et nyt nationalt plasticcenter som samlingspunkt for den danske plasticindsats, der b.la. skal bidrage til at opbygge viden om plastic samt igangsætte en række sektorsamarbejder, hvor virksomheder på tværs af værdikæden skal samarbejde om at realisere potentialet for mere genbrug og genanvendelse af plastic. Regeringen sætter også fart på at få standardiseret de kommunale indsamlingsordninger, så det bliver enkelt for borgerne at sortere samtidig med, at et mere velfungerende marked for genanvendelse af plasticaffald understøttes. Planen er rammen for det nationale fremtidige arbejde for en ny cirkulær plasticøkonomi.

En vision for en ny cirkulær plasticøkonomi

For at indløse de store økonomiske og miljømæssige gevinster kræver det en cirkulær tilgang som sikrer genanvendelse så tæt på 100 pct. som muligt. Som en del af transformationen mod en cirkulær plasticøkonomi er det tid til at gentænke design, forbrug, indsamling og genanvendelse af plastic med nye innovative løsninger. Danmark har mulighed for at blive et foregangsland inden for denne nye plasticøkonomi og dermed udnytte den fulde værdi af plastic. Det kan kun lykkes, hvis alle dele af værdikæden går sammen om en agenda for forskning og innovation og diskuterer, hvordan EU-lovgivning implementeres samt hvorvidt der er behov for ny regulering. Det kræver, at vi bruger vores strategiske forskningsmidler bedst muligt inden for innovation, så de fremmer omstillingen.

Sammen skal vi udvikle den danske affaldssektor, for eksempel ved at bruge kunstig intelligens og robotteknologi inden for sortering, mens vi samtidig udvikler genanvendelsesteknologier bedre. Der er derudover innovationspotentiale i at udvikle nye produkter og materialer, der kan genbruges eller nye forretningsmodeller, der bruger mindre plastic.

På lang sigt skal vi skabe et marked og en efterspørgsel med tilstrækkelig volumen for genanvendt plastic og bæredygtigt plastic. Dette kræver, at man understøtter efterspørgslen efter sådanne materialer og nye forretningsmodeller til at levere dem. F.eks. ved at fremme mere bæredygtigt design af plasticemballageprodukter, hvilket vil ske gennem indførelse af det såkaldt udvidede producentansvar for emballage, som betyder, at producenterne bliver finansielt ansvarlige for indsamling og affaldsbehandling af de produkter, de sætter på markedet. Det giver producenterne et incitament til at producere mere bæredygtig emballage.

Jakob Ellemann-Jensen er miljø- og fødevareminister (V), Tommy Ahlers er uddannelses- og forskningsminister (V), Peter Høngaard Andersen er direktør for Innovationsfonden, Flemming Besenbacher er næstformand i Innovationsfonden og bestyrelsesformand for CarlsbergFondet, og Johannes Lüneborg er partner, McKinsey & Co