Budskab fra Løkkes topmøde: Grønt er godt for bundlinjen

Ledere fra virksomheder, organisationer, stater og andre er samlet til P4G-topmøde i København for at diskutere bæredygtig vækst. Her er meldingen, at FNs udviklingsmål kun kan nås, hvis offentlige kroner investeres i private virksomheders grønne initiativer. Pengene tages fra den danske udviklingsbistand, som er blevet underlagt et paradigmeskifte.

Globale ledere fra stater, virksomheder og organisationer er i weekenden samlet i København for at komme med bud på, hvordan de kan samarbejde om at nå FNs udviklingsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Det kan koste op til 3.000 mia. dollar om året at nå FNs bæredygtige udviklingsmål. Det svarer til mere end hele Storbritanniens økonomi, verdens femtestørste, og er langt mere, end hvad offentligt støttede initiativer nogensinde vil kunne diske op med.

Derfor er en bæredygtig fremtid afhængig af, at de private virksomheder er med.

Sådan lyder budskabet på topmødet i P4G, Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030, et initiativ iværksat af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der skal fremme den bæredygtig vækst. Derfor er globale ledere fra stater, virksomheder og organisationer samlet i København for i løbet af weekenden at komme med bud på, hvordan de kan samarbejde om at nå FNs udviklingsmål.

»Ingen regering, sektor eller virksomhed kan alene klare de udfordringer, verden står over for, og derfor er samarbejde den eneste vej at gå,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen.

Mærsk-topchef Søren Skou satte ord på virksomhedens aktive arbejde med FNs udviklingsmål om klimahandling:

»I Mærsk udleder vi meget CO2, og derfor har vi sat os en målsætning om at nedbringe vores udledning med 60 pct. pr. container, vi fragter,« sagde Skou.

Budskabet er, at Mærsk både skærer i udgifterne og hjælper klimaet, når brændstofsforbruget går ned. Og lignende effekter gør sig gældende ved at forfølge de fleste af udviklingsmålene, understregede Paul Polman, topchef for den verdensomspændende dagligvareproducent Unilever.

»Udviklingsmålene er muligvis de største forretningsmuligheder nogensinde. Der er ingen forretningsmuligheder i fattigdom,« konstaterede han.

Budskaberne blev fremlagt under det solcellebelagte tag i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København, hvor regnvandet opsamles og blandt andet bruges i husets toiletter. Bygningen understreger i sig selv nogle af de pointer, paneldeltagerne bringer med sig: Det kan muligvis anskues som imagepleje, når virksomheder installerer solceller, effektiviserer energiforbruget og taler om bæredygtig omstilling. Men effekten er reel, og derfor er det positivt, når moderne imagepleje også er blevet lig med at være grønnere.

»Det, I hører her, er en del af en enorm forandring,« bebudede Andrew Steer, som er direktør i World Resources Institute, en verdensomspændende almennyttig organisation, der bl.a. arbejder for at fremme miljømæssig bæredygtighed.

»For bare ti år siden, var det overvejende synspunkt, at man var nødt til at gå på kompromis med vækst og indtjening, hvis man ville være bæredygtig. I dag er man nødt til at være bæredygtig, hvis man vil vækste. Det er en utrolig udvikling,« siger Steer.

Paradigmeskifte i bistanden

P4G er indtil videre finansieret af 225 millioner danske bistandskroner. En del af pengene er brugt på donationer på op til 100.000 dollar til opstartsvirksomheder, der f.eks. arbejder for at rense drikkevand og elektrificere yderområder i Afrika.

Etablerede virksomheder kan modtage støtte på op til en million dollar, og bl.a. den kinesiske e-handelsmastodont Alibaba er med i opløbet om at få støtte til projekt, der skal gøre selskabes pakkehåndteringssystem mere bæredygtigt.

Støtten til private virksomheder er en del af det, udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har kaldt et paradigmeskifte i det globale udviklingssamarbejde. Kernen er, at fokus skal skifte fra det, udviklingsministeren over for Altinget kalder »gavebistand fra nord til syd«, hen mod samarbejdende partnerskaber med udgangspunkt i udviklingsmålene.

Det giver god mening at bruge penge på at aktivere virksomheder i kampen for at nå FNs bæredygtige udviklingsmål, siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Men der melder sig nogle udfordringer, når man ændrer bistanden hen mod offentlig-private partnerskaber.

»Virksomheder søger profit, og det kan være svært i fattige lande. Så risikoen er, at det i højere grad bliver mellemindkomstlande, der løber med støtten. Dertil kommer, at nogle sektorer ikke er lige så egnede til at generere profit. Det gælder eksempelvis uddannelsessektoren,« siger Lars Engberg-Pedersen, som frygter, at paradigmeskiftet fører til, at færre danske bistandskroner vil blive brugt på uddannelse i udviklingslande.