DR skal være modigere - det vil koste fejl

Giv DR lidt snor, når vi fremover kommer til at eksperimentere og prøve nye ting, som ikke nødvendigvis bliver succeser fra første færd. Lidt som det var tilfældet, da DR2 så dagens lys.

En dramaserie som »Herrens Veje« var aldrig blevet til noget, hvis ikke DR havde turdet være modig. PR-foto Fold sammen
Læs mere

»DR2 er en fiasko.« Overskriften er 20 år gammel og blev bragt et år efter kanalens lancering. Den seneste tid har jeg tænkt en del over den rubrik. I dag kan vi se, at det var en lidt vel hurtig dom. Lanceringen af DR2 var nemlig starten på en ny æra for DR. En modig æra med nye muligheder for at levere public service-TV på flere kanaler og med specialiseret indhold.

I mediebranchen er vi glade for at tale om mod. Og mod er mange ting. Mod er at skabe de skæve eller nytænkende programmer og have journalistisk is i maven til at gå op mod magthaverne. I mine øjne er mod også at træffe store og vigtige beslutninger, der lægger skinnerne ud for de næste mange år: Kanalomlægninger eller at rykke fokus fra traditionelt TV til digitalt indhold. Når man gør det, får man næsten altid på hattepulden.

Maria Rørbye Rønn Fold sammen
Læs mere

Ikke desto mindre er mod et af de pejlemærker, som DRs nylige spare- og udviklingsplan hviler på. Desværre er ordet cirka lige så let at holde styr på som et stykke våd håndsæbe. Alle ønsker sig i princippet et kunstnerisk og publicistisk modigt DR, men erfaringen viser, at det straks bliver lidt mere knudret, når vi går fra det principielle til det konkrete. Så er det pludselig lettere at få øje på det, der ikke falder i ens egen smag, end på modet. Men hvad mener jeg så, når jeg taler om et mere modigt DR? Det skal jeg forsøge at kaste lys over.

Siden udmeldingen om at beskære DRs økonomi har vi brugt tiden på at blive helt klar på, hvad det er, DR kan og skal i en fremtid, hvor medier og medievaner ændrer sig hurtigere end nogensinde. Vi har kort sagt defineret, hvad der er vores helt særlige styrkepositioner: Den regionale dækning, indhold til de mindste, drama, dokumentar samt vores kor og ensembler.

Det har været godt at bruge tiden på at lægge en retning for fremtidens DR, som jeg virkelig tror på. Det bliver et mindre DR. Bestemt. Men det bliver et DR, hvor alle fortsat kan finde dansk indhold i verdensklasse. Vi koncentrerer kræfterne der, hvor vi for alvor kan gøre en forskel og berige danskerne. Det gælder for vores kanaler, for indholdet og for organisationen.

Vi er i fuld gang med at ændre grundlæggende på den TV-virkelighed, vi har kendt i mange år. Det skal man være modig for at gøre, for det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Læg dertil, at der i en verden med traditionelt TV også er en indbygget tendens til at vælge det sikre og forudsigelige frem for det modige og kantede.

For tænk, hvis et program floppede og flere hundrede tusinde seere forduftede og gik glip af resten af aftenens programmer. Jeg vil gerne indrømme, at det nogle gange har betydet, at vi har satset på det sikre snarere end det modige. Men verden er en anden i dag, og i den digitale virkelighed vælger mange af os aktivt indhold til, hvis det har kant og appel.

Den udvikling er et digitalt kvantespring og et mentalt kvantespring. For os i DR – og for vores omverden. Derfor giver det digitale os også muligheder for at være endnu mere modige i valg og indhold, men det kommer til at tage tid. Og her er der behov for virkelig at foretage en forventningsafstemning: Rom blev ikke bygget på én dag.

Færre flow-kanaler

DR har over de seneste år haft det, der i medietermer kaldes en multikanal-strategi. Det vil sige en hovedkanal suppleret af en række mindre flow-TV-kanaler målrettet bestemte udsnit af befolkningen, som skulle sikre, at public service var relevant for flest muligt. Det har været en succes, men vi skal følge med udviklingen.

På bare to år har de unge halveret deres brug af traditionelt TV. I stedet streamer de deres favoritprogrammer direkte og bruger dem, når de vil. Resten af os følger efter. Nogle hurtigere end andre, men det er den vej, det går. Og det går stærkt. På radioen er podcast i kraftig vækst, og de sociale medier er med til at ændre grundlæggende på den måde, vi finder og bruger indholdet på. Blandt andet derfor vil vi i fremtiden komme til at have langt færre traditionelle flow-kanaler.

Men misforstå mig ikke. Det er ikke en forfaldsfortælling om et hensygnende og indskrumpet DR. For faktisk står vi målt på alle parametre enormt stærkt i dag. På vores styrkepositioner er vores indhold i verdensklasse, og vi er i fuld gang med den digitale udvikling, hvor det også gælder om at turde at tage chancer. Den omstilling er et godt udgangspunkt, når vi nu står med en mindre økonomisk ramme i et medielandskab, som ændrer sig lynhurtigt. Her synes jeg ærlig talt, at vi er ret modige.

Det er dejligt, at der er stærke holdninger til DRs indhold. Det skal anmeldere og meningsdannere endelig fortsætte med at have. Men jeg håber, at de vil være forberedt på, at vi kommer til at producere noget, som nogle af dem ikke vil bryde sig om. Indhold som »Onkel Reje« og »Herrens Veje« var aldrig blevet født, hvis der ikke havde været modige folk i DR. Modige valg vil ofte dele vandene. Ja, selv noget så sakralt som »Matador« var der blandede holdninger til, da det blev sendt første gang.

DR skal turde satse og være både vilde, modige og nytænkende – og slå en skævert af og til, for det kommer vi til. Angsten for at fejle må bare aldrig være større end lysten til at lykkes. Jeg håber meget, at de, der skriver kommentarer om DR og DRs indhold, også vil prøve at huske, at livet formentlig går videre, selv om et nyt danskproduceret underholdningsformat ikke får en million seere, eller vi sætter en komiker til at formidle danske forfattere.

Fejl og blindgyder

Faktisk ser jeg ret lyst på fremtiden i forhold til opbakning til DR og til, at det ikke altid er dommedagsbasunen, der findes frem, når man finder et hår i public service-suppen. Et helt konkret eksempel var, at da BT baserede en artikel om kritik af Kim Larsen-koncerten på fire danskeres tweets, var det dejligt at se de mange fra mediebranchen, der sagde »slap nu lidt af«.

I forbindelse med den spare- og udviklingsplan, vi præsenterede for et par måneder siden, var der også grund til optimisme over modtagelsen. Naturligvis var der utilfredshed med enkelte dele fra forskellig side. Og jeg har den største forståelse for, at man kommer til at savne P6 Beat, hvis man holder uendelig meget af alternativ, rytmisk musik. Eller kritiserer, at radiodrama lukker, hvis man producerer radiodramatik. Men jeg synes faktisk, at der fra vores brugere og samarbejdspartnere er blevet kvitteret for, at vi har truffet nogle hårde, men modige valg.

Ude i horisonten venter masser af muligheder for dejligt heftige debatter om DRs indhold. Mon ikke nogen kunne have ønsket sig flere nisser i vores kommende julekalender? Og mon ikke også, at der nok skal blive holdt øje med alle nuancer, når vi i 2020 sender vores superambitiøse serie om genforeningen? Jeg hilser debatten velkommen – men håber, at det har som udgangspunkt, at det er fedt, at vi tør.

Til slut tilbage til overskriften fra 1997 om fiaskoen DR2. For hvordan gik det nu egentlig? Jo, da DR først fik tid til at komme ordentligt i gang, blev DR2 sandelig ikke en fiasko, men en kæmpe succes. Kanalen er den dag i dag Danmarks stærkeste mediebrand. Ikke mindst, fordi vi dengang gav plads til at eksperimentere, lære og løbende tilpasse programmer, kanaler og formater til en ny medievirkelighed.

I disse år går DR igen ind i en ny tid. Alt kommer ikke nødvendigvis til at sidde lige i skabet fra første færd. Men kritik skal ikke afholde os fra at skrue op for udviklingskraften. Der kommer til at være fejl, blindgyder og eksperimenter, som vi vil grine af om ti år. Næste gang det sker, så lad os huske på: Det er meningen.