Vores TV-vaner ændrer sig markant i disse år.
»Det sker ikke i et revolutionerende tempo, men stille og roligt år for år,« siger Jakob Vikær Hansen, medieforsker i DR.
En iøjnefaldende ændring i TV-vanerne er, at vi i stigende grad ser TV alene.
I 2018 foregik kun 49 pct. af TV-seningen i selskab med andre i primetime, dvs. mellem kl. 20 og 22.59. Det er det laveste tal for den såkaldte samsening nogensinde. I 1992, da man første gang målte TV-seningen, var det 65 pct., der så TV i primetime sammen med andre, fremgår det af DRs nye rapport, Medieudviklingen 2018, som offentliggøres i slutningen af januar.
TV-sening er med andre ord ved at blive en single-sport, og samtidig er streaming af TV-programmer, først og fremmest TV-serier, som bl.a. ses på mobil, tablet og computer, stigende.
»Samseningen er stort set faldet lige siden, man begyndte at måle folks TV-vaner. Der er kommet flere muligheder for at streame, og folk har flere skærme, og det betyder f.eks., at unge ikke er indlagt til at se X Factor med deres forældre fredag aften. Man kan streame lige præcis det, man vil,« siger Jakob Vikær Hansen.
Fællesskab under pres
Han siger, at den faldende samsening vil påvirke det fællesskab og den samtale, der traditionelt har været om TV.
»Vi lavede sidste år en undersøgelse, der viser, at folk har sværere ved at være med i samtalen ved kaffeautomaten på jobbet, når de ikke har set de samme TV-programmer. F.eks. hvis de ikke havde set Den store bagedyst. Det sidste er jo blot et sjovt eksempel, men på lang sigt kan det blive et problem for fællesskabsfølelsen, hvis alle sidder hver for sig og skræddersyr deres TV-sening. Mennesker har behov for at kunne dele oplevelser. Det er derfor, så mange møder frem, når der opstilles storskærme ved VM-kampe, og det er derfor, vi ser Dronningen nytårstale sammen. Vi står og lytter, og så taler vi om talen bagefter. Det kommer man til at mangle, hvis vi ikke oplever det sammen,« siger Jakob Vikær Hansen.
Bl.a. Melodi Grand Prix, store sports- og underholdningsprogrammer samt Dronningens nytårstale ser vi i stor stil sammen med andre.
»Når det er disse programmer, vi ser sammen, skyldes det traditioner. Familien ser Disneys Juleshow sammen 24. december, og 1. januar ser man statsministerens nytårstale. Når det gælder sport, ser vi det sammen, fordi vi søger en national fællesskabsfølelse,« siger Jakob Vikær Hansen.
DR: Mere streaming
Han vil ikke give et bud på, om og i givet fald hvornår, flow-TV kun vil udgøre et hjørne af vores TV-sening, men tendensen i vores TV-vaner vil være den, vi allerede ser nu.
»Flere vil givetvis tage streaming til sig og langsomt flytte deres forbrug til digitale medier, og de unge vil givetvis fortsætte med at streame mere end de ældre, men flow-TV har fortsat en plads i vores mediebrug. For mange er medieforbruget en kombination af flow-TV og streaming, radio og podcast, avis og internet, og ikke isoleret til en enkelt platform. Og nogle genrer lever fortsat bedre på flow-TV, f.eks. aktualitet som nyheder og sport, men også de store underholdningsformater,« siger Jakob Vikær Hansen.
Ifølge rapporten er TV-forbruget fra 2017 til 2018 faldet fra 2 timer og 30 minutter pr. dansker dagligt til 2 timer og 22 minutter.
Konsulent: Der er sket en revolution
Ifølge Keld Reinicke, der har haft chefstillinger i DR og TV2 og nu er selvstændig mediekonsulent, deler danskernes medievaner sig. Dem under 40 år benytter sig i høj grad af streaming, og dem over gør det i mindre grad.
»For dem under 40 er der en revolution i gang. De er super-streamere og sidder ofte og ser programmerne alene. Dem over 40 kan rigtigt godt lide flow-TV, og de kan også godt lide at se TV sammen med andre,« siger han.
Keld Reinicke ser ikke noget problem i, at samseningen er faldende.
»Der er enkelte såkaldte event-programmer, f.eks. store underholdnings-programmer, TV-serier og sport, som vi ser sammen. Men i hverdagen forsvinder samseningen. Der vil ske en »eventificering«, hvor vi oplever noget sammen en gang imellem. Og fællesskabsfølelsen vil ikke forsvinde af den grund. Det, vi talte om sidste år, var »Game of Thrones«. Det var en TV-serie, som vi så hver for sig på forskellige tidspunkter. Men fællesskaberne vil fremover blive mere segmenterede. Nogle samles om bilprogrammer, andre om TV-serier osv.,« siger Keld Reinicke.
Spørger man ham om, hvordan danskernes medievaner ser ud om ti år, lyder svaret, at streaming til den tid præger billedet.
»Om ti år vil mainstream-tilgangen til DR og TV2 for dem under 40 år være streamingtjenesterne og ikke hovedkanalen med flow-TV. For dem over 40 år vil det gå langsommere. Hvis man ser på en fireårig og en 14-årig i dag, som sidder med deres iPads, vil de om ti år aldrig vende tilbage til det shit (flow-TV, red.). Der vil stadig være flow-TV til de store events, men til den tid vil streamingtjenesterne være kronjuvelen for DR og TV2,« siger Keld Reinicke, som også forudser, at selv nyhedsprogrammerne vil blive digitaliseret.
»Seertallene på nyhedsprogrammerne er ikke gode for folk under 40. De vil ikke bruge en halv time på at få nyheder, som de lynhurtigt kan slå op på telefonen,« siger han.
