Danske politikere ignorerer, at det kan betale sig at have sunde tænder

Nye opdagelser af sammenhængen mellem sygdom i mundhulen og resten af kroppen får ingen betydning for udviklingen af sundhedsvæsenet. Det skyldes, at politikerne fornægter ny erkendelse og øger brugerbetalingen for diagnostik og behandling af sygdom i munden.

En sund mund påvirker hele kroppens sundhed. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Jens Nørgaard Larsen

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mange mennesker har udtrykt undren over, at der er høj brugerbetaling ved behandling af sygdom i munden, og det er vanskeligt at levere en fornuftig forklaring. Der er nemlig kun én begrundelse, og den er historisk. Ordningen er et levn fra den tid, hvor smeden trak folks tænder ud, når de gjorde ondt.