Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Selvom Danmark er kendt ude i den store verden som ikke kun smilets land, men også retsstatens land, er det – set indefra – diskutabelt, om de højt besungne retsstatsprincipper nu også består prøven med bravur og helt uden anmærkninger. Den danske retsstat er på mange strækninger velkørende, men der er dog også tegn på rustpletter og metaltræthed. Der er i mine øjne brug for et serviceeftersyn af retsstaten som led i den vigtige opmærksomhed på tillid til vores myndigheder.