Allerede fra helt små bliver danske børn udsat for kønsstereotyper – det påvirker dem hele arbejdslivet

I børnehaven får drengene oftere skældud, mens pigerne oftere har en voksen at knytte sig til. I skolen trives drengene bedre, men præsterer dårligere end pigerne. Kønsforskellene forplanter sig til uddannelse og arbejdsmarked. Lad os gøre op med stereotyperne og reelt skabe mere lige muligheder. Måske coronakrisens fokus på velfærdsuddannelser kan være første skridt?

»Nogle taler om en såkaldt Brostrøm-effekt, der potentielt kan føre til et øget antal ansøgninger til velfærdsuddannelserne. Ikke blot de sundhedsfaglige, men måske også uddannelser som lærer og pædagog. Spørgsmålet er, om Brostrøm-effekten også kan være med til at nedbryde de kønsmæssige forskelle, der præger vores uddannelsesvalg?« skriver kronikørerne. Ólafur Steinar Gestsson

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Juni er en måned, hvor mange unge afslutter en ungdomsuddannelse, og mange søger videre på en ny – på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime og kunstneriske uddannelser og universiteter. Men denne juni er noget særligt, fordi coronaens indtog også kan have betydning for, hvilken uddannelse de unge vælger at søge.