Verden er i oprør, og det regner med røde klichéer

2019 ligner det største revolutionsår siden 1989. Vi svigter de demokratiske kræfter, hvis vi reducerer alle protester til et spørgsmål om ulighed.

Kinas kommunistiske parti forsøger at delegitimere demonstranternes krav om demokrati i Hong Kong ved at påstå, at protesterne i virkeligheden handler om ulighed. Her svinger en af demonstranterne med det amerikanske flag under en demonstration i Hong Kong. Foto: Ritzau / Scanpix / AFP / Anthony Wallace

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Man kan godt forstå, hvis Nicolás Maduro føler en vis skadefryd. Han er det seneste år blevet udfordret af revolutionære protester i Venezuela og kritik fra stort set alle vestlige lande, men nu har verdens opmærksomhed flyttet sig fra hans socialistiske fallitbo til Chile, som er kendt for at have Sydamerikas mest liberale markedsøkonomi og en dyster fortid med Pinochets diktatur.