Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Giv Venezuela demokratiet tilbage

Det er på tide, at Enhedslisten og resten af den europæiske venstrefløj dropper revolutionsromantikken og tager afstand fra Venezuelas Socialistiske Enhedsparti.

Nicolás Maduro ved sin indsættelsesceremoni 10. januar. Maduro mener selv, at han er berettiget til at indlede en ny periode som Venezuelas præsident. Landets opposition og de fleste af verdens demokratiske lande er uenige. Foto: Ritzau / Scanpix / Reuters / Carlos Garcia Rawlins Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLOS GARCIA RAWLINS

Højrefløjen har sine gespenster at slås med i disse år. Tænk bare på Viktor Orbán i Ungarn, Jair Bolsonaro i Brasilien og på alle internettets hadprædikanter, som forsøger at hijacke en vigtig debat om islam og værdikonflikter ved at overgå hinanden i de mest primitive udfald mod mennesker.

Men der er også noget at arbejde med på venstrefløjen, hvor revolutionsromantik trives selv her tre årtier efter kommunismens fald i Europa. Europæiske venstreorienterede har været alt for længe om at indse, at deres fjerne forelskelse i venezuelansk socialisme kun var med til at legitimere undertrykkelse.

Betagelsen har varet siden 1998, da Hugo Chávez blev valgt til Venezuelas præsident på løfter om sociale reformer. Det blev hurtigt tydeligt, at der med chavismen også fulgte overtrædelser af menneskerettighederne, men alligevel fortsatte opfordringerne til at være »solidarisk« med Venezuelas bolivarianske revolution.

Chávez’ anti-amerikanske retorik var med til at skabe samling på venstrefløjen. Minderne om koldkrigstidens amerikanske støtte til militærkup i Syd- og Mellemamerika kunne bruges til at skabe et billede af, at amerikansk imperialisme hele tiden truede den smukke revolution. Så sent som i 2014 var Enhedslisten medunderskriver på en erklæring om, at modstanden til det socialistiske styre i Venezuela var præget af »ekstreme, fascistiske tendenser« – og at USA pønsede på at vælte landets »legitime regering«.

Nicolás Maduro arvede magten i Venezuela efter Chávez’ død i 2013, og siden er det gået yderligere ned ad bakke med landets demokrati og økonomi. Vi har set et totalt kollaps med hyperinflation, en halvering af landets BNP siden 2013 og tre millioner mennesker på flugt. Samtidig har Maduro skruet op for repressionen med fængslinger af politiske modstandere og oprettelse af nye, regimetro institutioner, som bruges til at udmanøvrere landets parlament.

Maduro erklærede sig i maj sidste år som sejrherre efter et valg, som ingen demokratiske lande anerkendte. Nu udfordres han af parlamentets formand, Juan Guaidó, som har samlet alle oppositionspartier bag sig og selv erklæret sig som præsident.

Det er godt, at USAs præsident Donald Trump har været hurtig til at anerkende Guaidó. Det samme har stort set alle sydamerikanske og europæiske lande gjort. EU gav i weekenden Maduro et ultimatum på en uge til at udskrive et nyt valg. Danmark må naturligvis bakke op om disse bestræbelser, så de sidste rester af Maduros magtstøttere i landets hær vil indse, at det er tid til at lade demokratiet tale igen. Forhåbentlig kan det ske uden, at det kommer på tale, at USA skulle intervenere militært, hvilket kun ville vække alle de gamle spøgelser om amerikansk indblanding.

»Europæiske venstreorienterede har været alt for længe om at indse, at deres fjerne forelskelse i venezuelansk socialisme kun var med til at legitimere undertrykkelse.«


Derfor må det nu gælde for alle om at støtte Venezuelas demokratiske kræfter. I den forbindelse er det ikke hjælpsomt, at Labour-lederen Jeremy Corbyn stadig tøver med at tage afstand fra Maduro. Eller at den franske venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon ligefrem håber, at Maduro »holder stand«.

Det hjælper heller ikke, at Enhedslisten herhjemme beskriver Guaidós udfordring af Maduro som et »kupforsøg«. Enhedslisten burde i stedet betone, at Maduro ingen demokratisk legitimitet har – og at han burde træde tilbage, så der kan blive holdt frie og fair valg.

PIERRE COLLIGNON